Kirurgi, Tarmkirurgisk Afsnit søger pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale 2 sygeplejersker. En i en fast stilling samt en i et vikariat. Stillingerne er på 37 timer/uge.
Vi kan tilbyde
Du skal have og udvise
Om afdelingen
Kirurgi er inddelt i 2 mindre sengeafsnit: Mave- og Brystkirurgisk og Tarmkirurgisk
afsnit. Tarmkirurgisk har 19 sengepladser samt to tilknyttede klinikker.
I afsnittet er arbejdet meget spændende og afvekslende. Vi har et bredt speciale med
mange forskellige patientkategorier med både akut og planlagt kirurgi. De fleste af vores
patienter er akutte, hvilket gør at belægningen er svingende, vi har derfor både travle
og stille dage.
I afsnittet er det organiseret som tildelt patientpleje med makkerskab. Dette mellem 2
sygeplejersker eller mellem sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. Vi arbejder
kontinuerligt på at optimere arbejdsgangene til gavn for både patienter, personale og
samarbejdspartnere. Derudover arbejder vi målrettet med fagligheden - vi vil være de
bedste.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, og alle medarbejdere skal mødes af den
rette mængde udfordringer. Vi har et godt kollegialt fællesskab, hvor vi har øje for og
hjælper hinanden.
Vi har en positiv, afslappet og uhøjtidelig omgangstone, med plads
til humor og forskellighed. Derudover har vi et rigtig godt samarbejde med vores
kirurger og de andre samarbejdspartnere, der er i dagligdagen. Vi har flere sociale
arrangementer, som man kan deltage i, i det omfang, man har lyst.
Når man er parat til det, er der vid mulighed for at få nøglefunktionsposter og
specialfunktioner, som kan medvirke til, at man bliver ved med at lære og udvikle sig.
Vi har et højt fagligt aktivitetsniveau præget af dygtige og engagerede medarbejdere.
Nytænkning værdsættes højt, og der bliver lyttet til alle gode idéer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af
personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel
ansættelse.
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed
Midt, Kirurgisk Afdeling. Læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske
for Tarmkirurgisk Afsnit Rikke Skov Sabra tlf. 78 44 63 93.
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig
erfaring skal være os i hænde elektronisk senest d. 22. august 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35 eller efter aftale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.