Sygeplejersker søges til dynamisk medicinsk klinik i Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på AUH

Vil du være en del af et stærkt team i en dynamisk medicinsk klinik i Lever-, Mave- og Tarmsygdomme? 

Vi søger to engagerede sygeplejersker, én til et barselsvikariat i dagvagt fra d. 1. december 2026 – d. 30. november 2027, og én snarest til et 6 måneders vikariat. I skal forvente cirka 5-6 weekendvagter i dagvagt om året i vores sengeafdeling.

Hvem er vi?

Vi er en ambitiøs medicinsk klinik med 25 sygeplejersker ansat. Vi sætter en ære i at levere den bedste og mest moderne behandling til vores patienter.  Vi arbejder professionelt, empatisk og omsorgsfuldt. Vi er rummelige og engagerede – helt uden fordomme. Vores team er præget af sparring, åbenhed og humor. Her møder du erfarne og stabile kolleger, og en synlig leder, som prioriterer et godt arbejdsmiljø. 

Afdelingen er en intern medicinsk afdeling med specialer i hepatologi og gastroenterologi. Vores kerneopgave omfatter diagnostik, behandling og pleje af patienter med sygdomme i lever-, mave- og tarmkanalen. Afdelingen har landsdels- og højt specialiseret funktion inden for specialerne. Vi varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse.

Sygeplejen i klinikken – det får du med

Som sygeplejerske bliver du tovholder for patienten og dennes pårørende. Du spiller en central rolle i at skabe de bedst mulige, individuelle patient forløb i samarbejde med vores dygtige, tværfaglige team.

Dine opgaver spænder bredt

  • selvstændige sygeplejekonsultationer
  • betjening af Kliniktelefonen
  • tæt samarbejde med sekretær og læger omkring patienterne
  • infusioner, injektioner og meget mere.

Din introduktion bliver skræddersyet til dig!

Vi har et velfungerende og personligt tilpasset introduktionsprogram, der tager udgangspunkt i dine erfaringer og behov – både i klinikken og på sengeafsnittet. Du vil blive tilknyttet en mentor, som sammen med dig planlægger dit introduktionsforløb.

Hvem er du?

Du kan se dig selv i denne rolle og har lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt. Du brænder for vores speciale (det gør vi også!) og glæder dig til at blive en del af vores klinik.

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning, vi glæder os til at høre fra dig!

Nærmere oplysningerfås ved konstitueret oversygeplejerske Elsebeth Elmstrøm Holst Kelstrup på telefon 5135 6546.

Ansættelsessamtaler er d. 12. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Du har mulighed for at kontakte TR i Klinikken Lise Vallø på mail liniesen@rm.dk.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-12-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Vikariat
Arbejdstid: Fuldtid, Dag
Primær kontaktperson:
Elsebeth Elmstrøm Holst Kelstrup Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 5135 6546
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk