Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling og en sygeplejerske til et vikariat. Begge stillinger er med start 1. august 2026 og barselsvikariatet slutter 28. februar 2027.
Om stillingen
Vi søger sygeplejersker der trives med at arbejde tæt sammen med børn, unge og deres familier. Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel - når familierne går glade herfra, når det svære lykkes, og når vi sammen skaber trygge oplevelser for børnene, selv i de mest udfordrende situationer.
Du kommer til at arbejde i skiftende vagter med omkring 12 aften og eller nattevagter på 6 uger, og hver 2. eller 3. weekend afhængig af dit ønske. Ved 3-weekends-ordning arbejdes der 12 timers vagter i weekenden.
Vi søger dig der:
Det er en fordel hvis du:
Vi tilbyder:
Om Børn og Unge Afsnit
Vi modtager alle kategorier af børn og unge mellem 0-18 år, både akutte og planlagte, herunder også kirurgiske patienter. Under sengeafsnittet hører også en dagklinik hvor vi på alle hverdage tager imod ambulante patienter til forskellige undersøgelser og behandling.
Vi er en bred sammensat personalegruppe med både meget erfarne og nyere uddannede sygeplejersker. Alle brænder for børne- og ungesygeplejen med det klare mål at sikre barn, ung og forældre en positiv oplevelse af indlæggelsen.
Vi arbejder tværfagligt på børn og unges præmisser sammen med skolelærere, psykolog, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger og sekretærer. Derudover har vi besøg af Legehelte, hospitalsklovne og en tryllekunstner flere gange om ugen - de er vigtige samarbejdspartnere i vores hverdag.
Om natten lukker akutmodtagelsen på 2. sal, og patienter samt personale flytter til sengeafsnittet på 6. sal.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 18. juni 2026. Samtaler afholdes den 22. juni 2026.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Pernille Karlskov på tlf. nr. 78 44 55 11. Ansøgningsfristen er 18. juni 2026
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.