Vil du arbejde med kvalitetssikring af den komplekse IT-løsning LUNA– og samtidig være tæt på dem, der udvikler den? Vi søger en tester med stærke tekniske kompetencer, som trives med test og med at være en del af både udvikling og releaseforberedelse.
I Region Midtjylland varetager vi videreudvikling, drift og forvaltning af den fællesregionale løsning til administration og afregning af praksisområdet: LUNA.
Få en central rolle i et tværregionalt samarbejde
Der venter dig en hverdag, hvor du arbejder helt inde i maskinrummet af en kritisk, national it-løsning og kommer til at sidde tæt på udviklerne. Derfor er det vigtigt, at du har erfaring i rollen som Tester, gerne fra komplekse IT-projekter. Samarbejde er naturligt for dig, og du kan tale med udviklere i øjenhøjde.
Derudover kommer du til at:
Derudover ser vi gerne, at:
Digitalisering og It i Region Midtjylland er med sine mere end 600 kolleger blandt landets største. Men selvom vi er en stor og kompleks organisation, er der fokus på dig som medarbejder. Trivsel og arbejdsglæde er nøgleord i hverdagen, hvor du oplever ordnede forhold med en 37 timers arbejdsuge og betalt frokostpause.
For os er det vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af dit arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Vi arbejder derfor også med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder, så I hele tiden har fokus på din trivsel og udvikling.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Fællesoffentlige Produkter Winnie Mortensen Hvam på mail wihvam@rm.dk eller tlf. +45 3059 5775.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.