Tilbudsleder for Kvalitet og Organisationskultur

Er det naturligt for dig at være dialogsøgende og nysgerrig for at kunne understøtte og servicere din organisation bedst muligt? Kan du på baggrund af data, dialog og samarbejde være med til at skabe overblik, tage styring og sætte en retning med mening og tryghedsskabende rammer for en udviklingsproces? Har du erfaring med drift af et specialiseret døgntilbud samt enten ledelse af ledere eller ledelse af konsulenter - og kan du dokumentere både målbare og mærkbare resultater?

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig angående denne spændende og nyoprettede stilling hos Specialområde Autisme, Region Midtjylland.

Baggrund
Hele socialområdet rammes i disse år af en række udfordringer og krav, som fordrer nytænkning, omorganisering og meningsskabelse. Udfordringer og krav rammer hele spændet af opgaver fra de overordnede strategiske til det praktiske og driftsnære. I Specialområde Autisme er der som led i denne udvikling truffet beslutning om at oprette en stabsfunktion med ansvar for kvalitet og organisationskultur.

Vi søger nu en dygtig leder til at varetage den videre udvikling af rammer, vilkår og mennesker således, at understøttelse af strategi og drift også i fremtiden er i overensstemmelse med organisationens formål.

Stillingen
Som leder for Kvalitet og Organisationskultur har du 10 konsulenter i direkte reference. Konsulenternes baggrunde afspejler i sin sammensætning behovet for at understøtte tværfaglighed i driften og består af fagligheder som pædagog, psykolog, sygeplejerske, antropolog og sociolog m.fl. Dine fremtidige medarbejdere har et højt vidensniveau indenfor deres område qua deres mangeårige erfaringer samt uddannelser og efteruddannelser.

Opgaverne retter sig mod kvalitetsarbejde, sundhedsopgaver, systemunderstøttelse, sygefravær, organisationsudvikling, kriseberedskab, arbejdsmiljø og tværgående samarbejde med organisationens øvrige fokusområder.

Afdelingen er nyoprettet, og selvom konsulenterne har været ansat længe, så er det vigtigt, at du på den korte bane bidrager til at udvikle relationer og skabe arbejdsfællesskaber således, at afdelingen får de bedste betingelser for at lykkes på den lange bane.

Du indgår i et ledernetværk med 2 andre tilbudsledere, som hører til i de samme bygninger på Kejlstrupvej i Silkeborg. Ledernetværket har tæt reference til områdeledelsen. Den ene er leder for Autismefokus, som er specialområdets konsulentenhed, der yder både supervision og undervisning samt VISO-leverancer. Den anden er leder for Sekretariatet, som har sine ansvaropgaver indenfor bl.a. økonomi, IT og matchningsprocesser. Det samlede opgavespænd i dette ledernetværk rummer en del overlap, som skal koordineres i sin helhed. Det er derfor afgørende, at I samarbejder og koordinerer jeres understøttelse af driften. I Specialområde Autismes vision står det klart, at organisationens sammenhæng skal være baseret på fællesskab og samhørighed. Det er forventningen, at visionen til enhver tid tilstræbes udlevet i praksis, hvilket samarbejdet i ledernetværket gerne skal afspejle.

Alle ledere indenfor hele Socialområdet oplever fra tid til anden, at opgaverne kan forandre sig. Dette kan komme via enkeltstående tilsyn eller ændringer i procedurer vedrørende dette, politiske eller organisatoriske beslutninger mv. Det vil ligeledes være din opgave at følge med i - og om muligt være på forkant med - udviklingen indenfor dine ansvarområder. Du er opsøgende i dialogen med dine kollegaer og områdeledelsen således, at det er muligt at lave de fornødne dispositioner og prioriteringer.

Du vil derudover være ansvarlig for ledelse af TRIO samarbejdet på Kejlstrupvej. Du skal her skabe rammerne for det gode samarbejde, sikre medarbejdernes medindflydelse og medbestemmelse i overensstemmelse med Region Midtjyllands MED- og Arbejdsmiljøaftale.

Stillingen refererer til områdechefen.

Din baggrund og kvalifikationer
Der er ikke én bestemt måde, hvorpå du kan kvalificere dig til denne stilling. Vigtigt er det dog, at du er i stand til at lede vidensmedarbejdere. Vi ser gerne, at du specifikt har denne erfaring med dig allerede. Alternativt har du erfaring med ledelse af ledere. Dernæst er du en leder med et analytisk mindset, som med inputs fra områdeledelsen, tilbudsledere og øvrige medarbejdere i specialområdet kan definere og kommunikere rammerne for det fortsatte arbejde. Din ledelsesstil er faciliterende og dialogsøgende, og netop derfor får den høj grad af følgeskab og engagement i forandringsprocesser.

Du har erfaring fra det specialiserede socialområde og kan i kraft heraf sætte dig ind i den praksis, som du og dine medarbejdere skal understøtte.

Som menneske er du drevet af at lykkes med at skabe meningsfuld forandring. Du er en dygtig kommunikator, som møder dine medmennesker i øjenhøjde. Du er proaktivt opsøgende opad, nedad og udad i din organisation. Du kender din rolle og forstår netop derfor, hvorfor de løbende opfølgninger og afstemninger er vigtige. Samtidig er du opmærksom på det gode arbejdsmiljø og din egen rolle i dette.

 

Om specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 700 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Du kan læse meget mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnet socialomraadet_regionmidt.

Alle matrikler under Socialområdet er røgfrie, hvilket indebærer, at du ikke ryger i arbejdstiden.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Det praktiske
Vi behandler ansøgninger løbende, ligesom samtaler med relevante kandidater også vil blive afholdt løbende. Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden Damkjær-Bruun. For yderligere omkring stillingen, processen eller andet relevant, er du velkommen til at kontakte Allan Damkjær-Bruun på tlf. 42210085 eller mail allan@damkjaer-bruun.dk.

Ved henvendelse er der ligeledes mulighed for at rekvirere supplerende, uddybende materiale for stillingen.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende
Stillingsbetegnelse: Ledelse
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SAU Kvalitet og Organisationskultur
Lokation: Kejlstrupvej, 99d, 8600, Silkeborg, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Kontakt: Allan Damkjær-Bruun
Telefon: 42210085
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk