Tilkaldevikar søges til Pilebakken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Søger du et fleksibelt job hvor du vælger din arbejdstid og samtidig gør en forskel for andre mennesker? Så er det måske dig, vi søger.  

Vi søger lige nu en fleksibel social- eller sundhedsfaglig tilkaldevikar, som har interesse for at arbejde med borgere med socialpsykiatriske problemstillinger. Som tilkaldevikar modtager du tilbud om vagter med kort varsel. Der vil være mulighed for at byde ind på både dag-, nat-, aften- og weekendvagter.  

Vi tilbyder dig:  

  • Grundig introduktion til Pilebakkens beboere  
  • Fleksible arbejdstider, hvor du vælger dine vagter 
  • Et meningsfuldt arbejde med tid til fordybelse i den enkelte borger 
  • Et tværfagligt miljø med et stærkt samarbejde  

Som vores nye kollega bliver du klædt godt på til både den somatiske del af arbejdet – herunder personlig pleje – og den psykiatriske indsats. Derfor er det vigtigt, at du er professionel, nysgerrig og motiveret for løbende at udvikle din viden om de diagnoser, vi arbejder med på botilbuddet. 

Vi søger dig, som:  

  • Har en social- eller sundhedsfaglig baggrund 
  • Motiveres af at gøre en forskel i andre menneskers liv 
  • Er fleksibel, indstillet på at dække ledige vagter og trives med skiftende arbejdstider 
  • Vægter det tværfaglige samarbejde samt samarbejdet med borgere og pårørende højt 
  • Har en positiv og anerkendende tilgang til både borgere og kolleger 
  • Besidder gode kommunikative evner 

  
Om Pilebakken 
På Pilebakken værdsætter vi det stærke tværfaglige miljø og understøtter altid at møde borgerens håb og drømme. Vi har fokus på at inddrage borgeren i den daglige rehabiliterende indsats og de langsigtede mål for opholdet. Pilebakken er et døgntilbud for voksne over 50 år med komplekse psykiske lidelser, der i en kortere eller længere periode har brug for en specialiseret indsats i et trygt, rummende og omsorgsgivende miljø. Vi arbejder for at styrke borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og selvstændighed ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang. 

Læs mere om Pilebakken på www.svo.rm.dk/tilbud/pilebakken/ 

Ansøgning og ansættelse:  
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk. 
 
Ansøgning sendes senest d. 23. april 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende eller senest d. 30. april 2026 og tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest d. 1. juni 2026. 
 
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder  
Annika Christiansen  
Mobil +45 9117 3113 
Mail annic4@rm.dk 
 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil 
medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut, Fysioterapeut, Pædagog, Social- og sundhedsassistent, Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-06-2026
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SVO Pilebakken, Vest
Lokation: Pilevej 4, 8653, Them, Denmark
Beskæftigelsestype: Vikariat
Arbejdstid: Varierende arbejdstider, Dag, Aften, Nat, Weekend
Primær kontaktperson:
Annika Christiansen Afdelingsleder
Telefon (Primær kontakt): 9117 3113
Kontakt: annic4@rm.dk
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk