To ernæringsassistenter søges til Køkkenet på Aarhus Universitetshospital

Mad & Ernæring på AUH søger en ernæringsassistent pr. 1. november 2024 til et af vores daghold.  Stillingen er som udgangspunkt 37 timer pr. uge.

Mad & Ernæring er en afdeling på Aarhus Universitetshospital. Vi har en moderne arbejdsplads med fokus på trivsel, kvalitet og udvikling. Vi laver mad til patienter på hospitalet samt kunder i vores 4 cafeer. Vi er ledere og medarbejdere bestående af ernæringsassistenter, økonomaer, PB’ere i ernæring & sundhed, husassistenter, bagere, kokke, slagtere og elever. Det er kendetegnende for os, at vi arbejder med en økologisk tankegang, vores mad er hjemmelavet, og vi har stor fokus på hele tiden at optimere smag, kvalitet og arbejdsgange. 

Arbejdstiden på dagholdet er placeret primært i tidsrummet mellem kl. 6.30 og 13.54. Vagter i tidsrummet mellem kl. 06.00 og 20.00 kan forekomme. Arbejdstiden er 7,4 time/dag og arbejde hver 4. weekend

Vi søger kolleger med følgende profil

  • Du har en uddannelse som ernæringsassistent, kok eller en anden kostfaglig baggrund
  • Du brænder for at lave lækker mad, som både frister og fornøjer øjne og smagsløg
  • Du forstår at udnytte årstidens råvarer optimalt
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i team
  • Du har et godt humør, er ansvarsbevidst og udadvendt
  • Du kan bevare overblikket, også når der opstår uforudsigelige situationer
  • Du er fleksibel og god til at samarbejde med andre
  • Du har et højt fagligt niveau

Jobbet omfatter

  • Produktion af kolde og varme retter 
  • Diætproduktion
  • Rengøring i henhold til vores egenkontrol
  • Mulighed for deltagelse i kvalitetsudvikling

Vi tilbyder

  • En alsidig og spændende arbejdsplads, hvor kvalitet og friske råvarer prioriteres højt.
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerende og dygtige kolleger.
  • En ny arbejdsplads, hvor du kan være med til at skabe rammerne.

Få mere at vide hos Anne Hasager tlf.: 2323 0839.

Ansøgningsfristen er den 29. september 2024.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Ernæringsassistent
Tiltrædelse: 01-11-2024
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Køkkenet
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Anne Bank Hasager Ledende økonoma
Telefon (Primær kontakt): 23230839
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk