Turnuskiropraktor til Medicinsk Rygklinik, Medicinsk Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt

Vi søger kollega med interesse i en karriere i sekundærsektoren til turnusuddannelse.

Stillingen er ledig fra den 1. august 2024. Der er tale om en fuldtidsansættelse i 6 måneder.

Om Stillingen
I Medicinsk Diagnostisk Center sætter vi tværfaglighed og opgaveglidning højt og har rigtig gode erfaringer med at have kiropraktorer ansat i Medicinsk Rygklinik.

Vi søger en nysgerrig og videbegærlig turnuskiropraktor, som er interesseret i tværfaglig udredning og behandling af patienter med rygsmerter henvist fra primærsektoren. Der er mulighed for oplæring i trygge rammer. Der er uddannelse af kiropraktorstuderende i afdelingen og mulighed for gensidig læring. 

Arbejdsområderne for stillingen i Medicinsk Rygklinik er udredning, behandling og information af patienter med rygsmerter samt supervision af studerende (primært kiropraktorstuderende fra SDU).

Vi tilbyder

  • En ambitiøs afdeling med fokus på høj grad af kvalitet samt patientsikkerhed- og tilfredshed
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi udnytter hinandens faglige og personlige kompetencer
  • En afdeling hvor klinik og forskning er tæt forankrede, og hvor vi har tid til at sparre om evt. forskerdrømme
  • Et stærkt kollegialt sammenhold fagligt og socialt
  • En struktureret mentorordning og et trygt læringsmiljø
  • Et turnusophold der er en god basis for videre karriere i sekundærsektoren.

Vi søger en kollega der…

Du skal have interesse for og være i stand til at tilegne dig kundskaber indenfor billeddiagnostik og rygområdet, og du skal kunne lide både at arbejde selvstændigt og i tværfaglige teams. 

Du skal være i stand til at prioritere dit arbejde i forhold til at få afviklet arbejdsdagen på en optimal måde. I det daglige arbejde værdsættes kommunikations- og samarbejdsevner med patienter og andre faggrupper højt.

Om Medicinsk Diagnostisk Center

Vi har fokus på at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet, samt konvertere akut indlagte til ambulante forløb og skabe optimale muligheder for sammedagsudredning. Vi har status af Universitetsklinik for Innovative Patientforløb. Overordnet er Medicinsk Diagnostisk Center karakteriseret ved:

  • Særdeles godt kollegialt miljø.
  • Samling af det medicinske og radiologiske speciale under samme ledelse.
  • Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer.
  • Høj (tvær)faglighed. 
  • Prioriteret forskningsmiljø (fortrinsvis) omkring kliniske og billeddiagnostiske problemstillinger.

Om Hospitalsenhed Midt 
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.
 
Ansættelse og organisatorisk placering 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. 
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.

Yderligere information

Yderligere oplysninger om stillingen og afdelingen kan fås ved henvendelse til: overlæge Susan Ringskær Christensen, tlf. 7841 7885 eller til  kiropraktor Susanne Brogaard Krogh, tlf. 7841 7589.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest den 2. juni 2024, med dokumentation for uddannelse, tidligere beskæftigelse m.v.  Ansættelsessamtale forventes afholdt d. 14 juni 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Andre stillinger
Tiltrædelse: 01-08-2024
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg
Afdeling:
Diagnostisk Center Medicin Silkeborg - HEM
Lokation: Falkevej 3, 8600, Silkeborg
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Susan Ringskær Christensen Overlæge
Telefon: 7841 7885
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk