Uddannelsesstilling til anæstesisygeplejerske på Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Silkeborg

Søger du nye udfordringer kan du nu søge om optagelse på specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje ved Hospitalsenhed Midt, Intensiv og Operation, Regionshospitalet Viborg og Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg. 

Uddannelsens varighed er 2 år, og foregår i perioden 1. september 2024 til 31.august 2026. 

Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge.

Som anæstesikursist arbejder du 7.30-15.00 det første år af uddannelsen. På andet år forventes der, i takt med øget kompetencer, at du deltager i vagtarbejde. 

Specialuddannelsen anæstesiologisk sygepleje

Uddannelsen er op delt i 4 moduler af 1/2 års varighed. Hvert modul indeholder klinik, teoretisk undervisning og simulationstræning. Den teoretiske undervisning samt simulationstræningen foregår regionalt, hvilket betyder at du må forvente nogen transport under uddannelsen.

Du kan forvente:

  • anæstesiologisk sygepleje med stor bredde og dybde, i afdelinger med engageret og professionelt personale, der leverer ydelser på et højt fagligt niveau
  • korttidssygepleje til den kirurgiske patient og medicinske patient
  • anæstesiologisk sygepleje til den akut kritisk syge patient, såsom traumekald, akutte medicinske kald
  • en omskiftelig hverdag med mange udfordringer
  • et velfungerende teamsamarbejde i patientforløb på tværs af professioner og kirurgiske specialer
  • et struktureret uddannelsesforløb med løbende kompetencevurderinger, refleksion af egen praksis, et teoretisk forløb med eksamen og en skriftlig opgave ved uddannelsens afslutning
  • et engagerede vejlederteam som støtter dig gennem uddannelsesforløbet, og som hele tiden arbejder på at optimere det i forvejen gode læringsmiljø i afdelingerne.

 Vi forventer, at du:

  • har dansk autorisation i sygepleje
  • har bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og – metode på diplomniveau
  • har bred klinisk erfaring svarende til minimum 2 års fuldtidsansættelse fra fortrinsvis akutte og somatiske områder med komplekse forløb
  • har lyst og vilje til aktivt engagement i et godt læringsmiljø og et stærkt praksisfællesskab
  • er indstillet på, at læring er et personligt ansvar
  • har gode kommunikative og relationelle færdigheder, som du aktivt kan anvende i patientsituationerne og i relation til teamsamarbejdet omkring patienten
  • er indstillet på målrettet studie, som i perioder fylder uden for arbejdstiden.
  • besidder såvel faglige, som relations-, lærings- og forandringskompetencer.

Tiltrækkes du af muligheden for at udvikle dig såvel fagligt som personligt, og kan du se dig selv i en uddannelse, hvor formålet er at udvide din viden, færdigheder og kompetencer i anæstesiologisk sygepleje, så hører vi gerne fra dig.

Informationsmøde

Informationsmøde om specialuddannelsen afholdes tirsdag den 21. maj 2024 kl. 16.00 – 17.00 på Regionshospital Viborg, Operation og Intensiv, sekretariatet på plan 5, ved den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske Dorte Buur 78 44 52 74 eller 26289853.

Tilmelding til informationsmøde på mail til dorte.buur@rm.dk 

 

Yderligere oplysninger om uddannelsen

Om afdelingen

Kerneopgaven for afdelingen og HE Midt er behandling og rehabilitering af patienter. Alle løser dagligt opgaver, som skal sikre, at patienten oplever et velfungerende hospital med sammenhængende sundhedsydelser og høj faglig kvalitet, og vi arbejder målrettet og effektivt på tværs af faggrænser.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.000 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og som i kraft af specialernes kompleksitet og bredde er en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest. Som anæstesikursist ansættes du i en tidsbegrænset stilling således en kontraktansættelse over 24 måneder fordelt på henholdsvis Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Silkeborg.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: uddannelsesansvarlig Dorte Buur  78 44 52 74

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest onsdag den 29.5.24.
Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 6.6.24 på Regionshospitalet Viborg, Intensiv og Operation.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-09-2024
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt
Afdeling:
Operation og Intensiv
Lokation: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Dorte Buur Larsen Uddannelsesansvarlig
Telefon: 78 44 52 74
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk