Udviklingssygeplejerske til Enhed for lindrende behandling, Regionshospitalet Gødstrup

Brænder du for den palliative sygepleje og har du kompetencer til at initiere og udføre projekter, udvikling, undervisning og muligvis forskning, så er det måske dig, som skal være udviklingssygeplejerske i Enhed for Lindrende behandling! 

Vi søger en udviklingssygeplejerske 37 timer/ugentligt pr. 1/8 2024. Du skal arbejde halvtids med de udviklende opgaver og den øvrige halve tid i vores palliative sengeafsnit.

Det betyder, at der også vil være skiftende vagter. Vi arbejder enten dag/aften eller dag/nat. 

Du vil have weekendvagt hver 6. weekend, i 8 timers vagter. 

Vi tænker, at du ligesom os tror på, at dette fagfelt fordrer en tæt tilknytning mellem klinisk praksis og udvikling. Og at du med denne placering vil kunne være både tovholder i forhold til at implementere en videns baseret praksis og ligeledes indtage en nøgleposition og bidrage til at sætte en retning for næste indsats og udviklingsområde til gavn for den palliative patient og dennes pårørende. 

 

Om os: 

Vi har 6 specialiserede palliative senge, som ligger sammen med vores 9 onkologiske senge. Vi gennemgår netop nu en fusion, mellem vores kræftsenge og vores lindrende senge. Når du starte hos os vil vi være 3 måneder henne i denne fusion. Du vil derfor også have gode kollegaer – og udviklingskollegaer fra kræftafdelingen. 

Sammen med enhed for lindrende behandlings udekørende team udgør afdelingen, Gødstrups specialiserede tilbud. Vi har desuden også et nært samarbejde med Anker Fjord Hospice. Vi arbejder også med i højere grad at tilbyde lindrende indsats til patienter med andre sygdomme end kræft, og arbejder således også tæt med de relevante afdelinger på resten af hospitalet. Her har vores anden udviklingssygeplejerske og en af vores læger gennemført tværfaglig basal palliationskursus, for hele hospitalet. 

Vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde og holder ugentlige tværfaglige konferencer. Afdelingen tæller følgende fagprofessionelle: Sygeplejersker, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, og sekretær. Der er tæt samarbejde med hospitalspræst og farmaceut.

 

Dine arbejdsopgaver som udviklingssygeplejerske:

  • Medvirke til en målrettet udvikling af den palliative pleje og behandling i sengeafsnit. Dette skal ske i tæt samarbejde med oversygeplejerske, ledende overlæge og uddannelsesansvarlig overlæge samt andre relevante nøglepersoner.
  • Initiere og koordinere udvilkingstiltag i klinisk praksis på baggrund af forskningsbaseret eller best practice viden
  • Sikre implementering og opfølgning af nationale, regionale og lokale palliative retningslinjer.
  • Klinisk makkerskab med sygeplejerskekollegaer.
  • Udvikle den palliative sygepleje og sikre, at den er vidensbaseret.
  • Introduktion af nye kollegaer

Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.

 

Vi tilbyder: 

  • Ansættelse i en nyere afdeling, hvor du kan være med til at præge indholdet i din funktion.
  • En nøglefunktion i en afdeling, hvor der er stort ledelsesmæssigt fokus på faglighed.
  • Supervision og tværfaglig refleksion
  • Tværfagligt samarbejde med engagerede og dygtige medarbejdere.
  • Godt kollegialt og socialt netværk, hvor vi har fokus på patientperspektivet og har plads til humor.

 

Vi lægger vægt på, at du besidder følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Cand. cur, master i klinisk sygepleje eller anden relevant uddannelse på tilsvarende uddannelsesniveau (Eller er villig til at tage dette) . 
  • Indgående kendskab til det palliative fagfelt- gerne fagområdegodkendt eller med ønske om at arbejde hen imod dette.
  • Erfaring fra klinisk udviklings- og kvalitetsarbejde
  • Erfaring med undervisning og formidling
  • Er reflekterende, analytisk og med en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne
  • Har kommunikative evner og selvindsigt og som udgangspunkt har nemt ved at etablere et tillidsfuldt samarbejde med patienter og kollegaer. Vi lægger vægt på åben og omsorgsfuld dialog.
  • Arbejder selvstændigt og har evne til at prioritere opgaverne
  • Høj grad af fleksibilitet
  • It på brugerniveau forventes

 

Yderligere oplysninger:

Oversygeplejerske Michael Ahle Stadsbjerg: 23390395

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation

 

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. 

 

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen sendes elektronisk senest 30/5

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 4/6

Opstart 1/8-24 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-08-2024
Arbejdssted: Regionshospitalet Gødstrup
Afdeling:
Kræftafdelingen
Lokation: Hospitalsparken 15, 7400, Herning
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Michael Ahle Stadsbjerg Oversygeplejerske
Telefon: 23390395
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk