Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til – og vil specialisere sig inden for urogynækologi og vandladningsproblematikker.
På sigt kan uddannelsen som kontinenssygeplejerske med det Sundhedsfaglige diplommodul og certificering i “God urodynamisk praksis” komme på tale, hvis du ikke i forvejen besidder dette.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med primær tilknytning til Kvindeklinikken i Viborg.
Der indgår 2 weekendvagter på 8 uger i sengeafsnittet for Kvindesygdomme og Barslende, se link til afsnittet.
Du kan læse mere om Afsnit for Kvindesygdomme og Barslende her.
Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest 1. november 2026.
Kvindeklinikken
Hos os i Kvindeklinikken er det vigtigste, hvordan vi gør tingene sammen.
Vi lægger vægt på et arbejdsfællesskab, hvor faglighed, samarbejde og respekt er bærende elementer.
Vi er kendetegnet ved:
Vi værner om et miljø, hvor man kan være nysgerrig, stille spørgsmål og bruge sin faglighed – både som ny og erfaren sygeplejerske.
Om afdelingen
Kvindeklinikken favner hele kvindelivet – fra graviditet og fødsel til overgangsalder og behandling af vandladningsproblemer. Vi møder både kvinder og mænd i forløb, hvor respekt, faglig kvalitet og helhedsblik er i centrum.
Klinikken består af, et gynækologisk-, urogynækologisk ambulatorium, obstetriske- og føtalmedicinske funktioner samt en Klinik for Vandladningsproblemer.
Vi er 18 sygeplejersker og 6 jordemødre, som arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder i et miljø præget af åbenhed, udvikling og fælles ansvar.
Vi er desuden uddannelsessted for studerende og lægger vægt på at skabe gode læringsmiljøer for både nye og erfarne kolleger.
Vi tilbyder:
Dine opgaver
Som kommende Urogynækologisk-kontinenssygeplejerske bliver du en vigtig del af udredningen og plejen af patienter med urogynækologiske- og vandladningsproblemer.
Du vil bl.a. arbejde med:
Du får samtidig indsigt i Kvindeklinikkens øvrige funktioner og deltager i opgaverne omkring gynækologiske og obstetriske patienter.
Du kan finde stillings- og funktionsbeskrivelse for Basissygeplejerske Kvindeklinikken her.
Vi forventer, at du:
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske, Karen Marie Goul Sørensen på tlf. 78445705 eller pr. mail: karen.marie.goul@midt.rm.dk.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 15. september 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 21. september 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kvindesygdomme og fødsler.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk