Vil du være med til at skabe digitale værktøjer, der gør en forskel for patienter og sundhedspersonale? Kan du være vores UX-designer, som sikrer, at vores løsninger matcher brugernes behov? Så er det dig, vi har brug for!
AmbuFlex er et af landets største IT-systemer til indsamling af Patientrapporterede Oplysninger (PRO). PRO indsamles via specialdesignede spørgeskemaer, hvor patienter svarer vedrørende deres helbred, symptomer eller livskvalitet i tilknytning til deres behandling. Spørgeskemaerne indsamles via vores IT-system og bliver brugt på en lang række sygdomsområder, hvor de hjælper patienter og sundhedspersonale med at opnå bedre patientforløb. Vores system bruges i mere end 80 forskellige patientgrupper, som tilsammen sender ca. 140.000 digitale patientbesvarelser ind om året.
Systemet har tre primære brugergrupper:
Vi er i gang med et større teknologisk generationsskifte og holder en gammel version af systemet i drift, mens vi udvikler på den nye version. Vi søger derfor en dygtig UX-designer, som kan designe features ved at kombinere erfaringerne fra den gamle version med de aktuelle brugerbehov og muligheder i den nye version. Sideløbende med at vi arbejder på at matche features fra den gamle version, kommer du også til at arbejde med nye brugerbehov, som skal dækkes i den nye version.
Dine opgaver:
Som teamets UX-designer har du en væsentlig rolle i alle faser af udviklingsprocessen, så vi leverer løsninger, der matcher brugernes ønsker og behov. Dine opgaver indebærer bl.a.:
Du kommer til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med resten af IT-teamet, PRO-konsulenterne samt patienter, sundhedspersonale og eksterne samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du kommer til at bruge meget af din tid de første måneder på at komme ind i domænet og de eksisterende systemer.
Din baggrund
Vi forventer, at du:
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
Erfaring fra lignende stillinger er en fordel, men ikke et krav. Dygtige nyuddannede opfordres også til at søge stillingen.
Se Stillings- og funktionsbeskrivelse her.
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation. Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge.
Arbejdsstedet er AmbuFlex, Center For Patientrapporterede Oplysninger, Regionshospitalet Gødstrup, Hospitalsparken 15, 7400 Herning. Vi har også et kontor på Olof Palmes Allé 19, 8200 Aarhus N, hvor man kan sidde af og til, samt stor mulighed for at arbejde hjemmefra.
Bemærk at der forventes fysisk fremmøde i Herning 2 dage om ugen.
Søg jobbet ved at klikke på "Send ansøgning". Vedhæft en ansøgning og et uddybet CV.
Ansøgningsfristen er 3. september 2025. Samtaler forventes afholdt 11.-12. september i Herning. Forventet jobopstart er 1. november 2025.
Læs mere om AmbuFlex på www.ambuflex.dk
Yderligere oplysninger om stillingen
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.