Vågen nattevagt søges til Rindbæk Hus 2 i Hedensted

Vil du være med til at gøre vores ambitioner om at være blandt de bedste inden for arbejdet med autisme og udviklingshæmning til virkelighed?

Kan du se dig selv i en organisation i udvikling med høje faglige ambitioner og fokus på samarbejde og kvalitet – også om natten?

Vi søger en vågen nattevagt til Rindbæk Hus 2 med opstart 1. marts eller hurtigst muligt.  Stillingen er som udgangspunkt tilrettelagt med 7 dages arbejde og 7 dage fri, og arbejdstiden ligger fra kl. 21.45 – 07.00. Du kommer til at arbejde i ulige uger. 

Om jobbet
Som vågen nattevagt er du på arbejde sammen med én anden kollega i afdelingen, og nattevagterne hjælper hinanden på tværs af afdelingerne ved behov.

Dine opgaver i løbet af natten vil blandt andet være:

  • Rengøring og andre praktiske opgaver
  • Pædagogisk arbejde med fokus på tryghed og struktur
  • Hjælp til personlig pleje ved behov
  • Samarbejde og vidensdeling med kollegaer ved overlap i aften- og morgentimerne

Du skal være vågen hele natten og kunne skabe ro og overblik – også hvis situationer spidser til.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Er rolig, stabil og kan arbejde selvstændigt
  • Trives med natarbejde og har let ved at være vågen, når andre sover
  • Kan bevare roen i pressede situationer
  • Er tydelig og anerkendende i din kommunikation
  • Er fleksibel og god til samarbejde
  • Gerne har erfaring med arbejdet med udviklingshæmmede og/eller autisme (en fordel, men ikke et krav)
  • Besidder empati, omsorg og et menneskesyn, der matcher vores faglige tilgang

Om Rindbæk Hus 2
Rindbæk Hus 2 er et §108-tilbud med 8 boliger for voksne mennesker med udviklingshæmning i middel til svær grad samt autisme. Vi er en del af Specialområde Autisme og arbejder ud fra et fælles fagligt fundament og metoder som bl.a. Low Arousal, LA2U, individuel struktur og tydelig kommunikation

Vi tilbyder:

  • En struktureret hverdag med tydelige rammer
  • Ca. 25 faste og engagerede kollegaer
  • En spændende arbejdsplads med stor faglighed og masser af dynamik
  • Et miljø med fokus på udvikling, refleksion og samarbejde

Få mere at vide
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Lind Einarsdóttir på linein@rm.dk eller tlf. 5142 1957.

Rekrutteringsproces

  • Ansøgningsfrist: 28.01. 2026
  • Samtaler: Afholdes løbende
  • Ansættelse: Snarest muligt

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst med din faglige organisation samt aftaler om Ny Løn. 

Om specialområde Autisme 
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme.  Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.    

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd. 
 
Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk  og følge os på Instagram under navnet socialomraadet_regionmidt. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper
Tiltrædelse: 01-03-2026
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SAU Rindbæk Hus 2
Lokation: Bækketoften 2 c, 8722, Hedensted, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider, Nat
Primær kontaktperson:
Lind Einarsdóttir Tilbudsleder
Telefon (Primær kontakt): 5142 1957
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk