Ved Serviceafdelingen på Regionshospitalet Randers er der en ledig stilling som serviceassistent ved Laboratorieenheden

Ved Serviceafdelingen på Regionshospitalet Randers er der en ledig stilling som serviceassistent på Blodprøver og Biokemi til besættelse pr 1.dec. 2026 eller efter aftale.

Ansættelsesform:                 37 timer ugentligt

Arbejdstid:                           Hverdage i tidsrummet 6.00 – 13.30

                                            Helligdag kan forekomme. 

Jobbet på Blodprøver og Biokemi:

Der er tre serviceassistenter tilknyttet Blodprøver og Biokemi og de roterer indenfor en tre ugers rulleplan på de forskellige arbejdsopgaver. Dette giver et afvekslende job, hvor der stilles store krav til både selvstændighed, overblik og ansvarlighed. Arbejdet består i at udføre rengøringsopgaver i Blodprøver og Biokemis lokaler, men jobbet er også forbundet med en lang række serviceopgaver i tæt samarbejde med bioanalytikerne samt vare- og lagerhåndtering.  

Generelt om Serviceafdelingen:

Serviceafdelingen har til opgave at organisere og udføre hospitalets serviceopgaver og dermed være med til at understøtte det gode patientforløb.

Vi fokuserer på det tværfaglige samarbejde og at vi alle bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og en ordentlig og positiv omgangstone.

Personlige kvalifikationer:

  • Serviceafdelingen lægger vægt på at ansætte medarbejdere, der er fleksible, servicemindede, har gode samarbejdsevner og som forstår at se muligheder frem for begrænsninger. Man skal have situationsfornemmelse og være i stand til at omgås mange mennesker i en travl hverdag.
  • Det forudsættes, at ansøgeren har taget – eller ved fastansættelse – er interesseret i at tage hospitalsserviceassistentuddannelsen.
  • IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

Vi kan tilbyde:

  • Gode kollegaer, som interesserer sig for hinanden
  • En grundig oplæring
  • Et selvstændigt og udfordrende job
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger om stillingen gives gerne ved henvendelse til serviceleder:

Rikke Venø Sørensen, tlf. 78422952, mail: rikksore@rm.dk

Ansøgningsfristen er: 13/11 2026. Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 20/11 2026 


Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Serviceassistent
Tiltrædelse: 01-12-2026
Arbejdssted: Regionshospitalet Randers
Afdeling:
Serviceafdelingen (alle)
Lokation: Skovlyvej, Randers, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Rikke Venø Sørensen Serviceleder
Telefon (Primær kontakt): 7842 2952
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk