Hvem er du? Du er autentisk, tydelig og ambitiøs. Du er socialpædagog eller pædagogisk assistent og vil gøre en forskel for børnene på Fogedvænget. Du bidrager til vores stærke arbejdsfællesskab, hvor arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø kendetegner dagligdagen. Du vil blive en del af et fast team omkring 1-2 børn. Børnene har brug for rolige voksne, der med en mentaliserende tilgang evner at se bag om adfærden.
Er du nyuddannet, skal du endelig ikke holde dig tilbage. Vi kan sikre, at du kommer godt i gang med at bruge din uddannelse.
Fogedvænget er en specialpædagogisk døgnafdeling med intern skole. Vi er en afdeling i børne- og ungehjemmet Specialområde Børn og Unge (SBU). Vi har 12 børn og unge, der alle er anbragt uden for hjemmet, samt 3 børn og unge i aflastning. Fælles for børnene er, at de har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, primært med autistiske træk, og middel til svær mental retardering. Deres funktionsniveau er varieret, og de kan have problemskabende/udadreagerende adfærd, når de bliver afmægtige.
Børnene har et stort behov for forudsigelighed i form af struktur og genkendelighed kombineret med stabile relationer i dagligdagen. De har brug for dig, der vil dem, har erfaringen, ballast og troen på at du er den, der kan gøre en forskel for netop de børn og unge.
Vi arbejder med Neuroaffektiv Udviklingspsykologi (NAU), Low Arousal, sansemotorik, specialpædagogisk børnemassage og alternativ kommunikation.
Vi har et særligt fokus på at sikre en god introduktion med undervisning, mentorordning, supervision og kontinuerlig opfølgning. Introduktionsforløbet er intenst de første 3 uger og fortsætter derefter i form af løbende undervisning, sparring, opfølgning med fokus på din læring.
Du kan se mere om at arbejde hos os her: Job og praktik - Specialområde Børn og Unge.
Fogedvængets vision er, ligesom for hele organisationen Specialområde Børn og Unge, at være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Alle børn og unge på Fogedvænget har brug for, at du har, eller har lyst til at tilegne dig, evnerne til at være en del af det mest specialiserede tilbud.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Socialpædagogerne og Danske Regioner.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Der er tale om 10 stillinger, 37 timer om ugen i gennemsnit med dag- og aftenarbejde, og med mulighed for deltid, hvis du ønsker det.
Ansættelse pr. 1. juli 2025 eller snarest derefter. Kan du tiltræde før, vil vi også sætte pris på det.
Ansøgningsfristen er den 20. juni 2025, men tøv ikke med at sende din ansøgning, da vi indkalder til samtaler og ansætter løbende.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Thomas Toftgaard Bendtsen tlf. 29991925, afdelingsleder Tina Schweer tlf. 61340302 eller tilbudsleder Annette Bro Rask-Vestergaard tlf. 61188382.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.