Vi kan tilbyde en attraktiv og sjældent udbudt lægesekretærstilling som sekretær for vores funktionsledelse i Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Vil du være med til at sætte dit præg på en stilling som funktionsledelsessekretær, så er det nu, du skal læse videre!

Du vil primært være sekretær for vores funktionsledelse, men der vil også kunne komme ad hoc-opgaver fra vores overlæger. Vi forestiller os, at du supporterer vores funktionsledelse med driftsopgaver og i mindre omfang også kan supportere afdelingsledelsen i form af klagesager og besvarelse af funktionspostkasser.

Vi forestiller os, at stillingen udvikles undervejs, og sammen skaber vi en attraktiv og spændende stilling, som kan bestå af supportopgaver og understøttende opgaver, som vil kunne afhjælpe de mange administrative opgaver i afdelingen. Det kan f.eks. dreje sig om at være tovholder for, at ferieregnskaberne foreligger, receptions- og mødeplanlægning eller skrivning af referater til diverse møder.

Om dig

Som vores nye funktionsledelsessekretær skal du kunne lide en omskiftelig hverdag, hvor der kan være korte deadlines, og opgaverne hen over en arbejdsdag kan være mangeartede. Du skal selv kunne strukturere din arbejdsdag og dermed også kunne trives med en høj grad af selvstændige opgaver, men samtidig være god til at indgå i samarbejde med kolleger i afdelingen og på tværs af hospitalet.

Du har øje for muligheder og er altid klar på sparring eller at give en hånd med i forbindelse med opgaver i afdelingen.

De primære arbejdsopgaver består af følgende

  • Vagtplan og funktionsplan
  • Support i forhold til personaleforhold, herunder stillingsopslag, ansættelser osv.
  • Administration af patientklager
  • Daglig håndtering af vores funktionspostkasse
  • Tovholder på patienter, som sendes til behandling i udlandet
  • Referatskrivning, personalemøder, arbejdsmiljømøder, stabsmøder osv.
  • Kalenderstyring i forhold til mødeindkaldelser

Vi tilbyder

  • En stilling, hvor du selv kan være med til at præge dine arbejdsopgaver og med stor grad af selvbestemmelse i udførelsen af dine opgaver
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme og dygtige kolleger
  • En velfungerende ledergruppe, der vil hjælpe dig godt i gang og som vil sætte stor pris på din assistance
  • Kontorplads på Plan 7 med god udsigt og søde kolleger
  • En vagtfri stilling

Vi søger en uddannet lægesekretær, som

  • har kendskab til eller lyst til at lære om personaleforhold
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • er imødekommende, positiv og serviceminded
  • er robust og mødestabil
  • har erfaring med at håndtere patientklager, dog ikke et krav
  • har kendskab til Emply og BSK, dog ikke et krav
  • har kendskab til BI-rapporter eller er villig til at lære mere herom

Vi har brug for dig fra den 1. august 2024 eller efter aftale. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge. Du refererer til den ledende lægesekretær.

Vi er ca. 240 ansatte på Mave- og Tarmkirurgi, heraf 30 i sekretærgruppen samt lægesekretærelever/studerende. Du kan se frem til at blive en del af en højt specialiseret afdeling, hvor vi er stolte af at udfylde en vigtig funktion, der gør en forskel for mange tusinde patienter hvert år.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og HK. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Kunne du tænke dig at vide mere om stillingen og arbejdsopgaver, er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Christina Skjødt Schøler på 2499 5581 eller chrsce@rm.dk 

Send din ansøgning og CV via nedenstående link senest den 24. maj 2024. Der afholdes samtaler i uge 24.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sekretær
Tiltrædelse: 01-08-2024
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Mave- og Tarmkirurgi
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Christina Skjødt Schøler Ledende lægesekretær
Telefon: 2499 5581
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk