Vi søger 4 autoriserede psykologer til uddannelsesstillinger til specialpsykolog i psykiatri

AUH Psykiatrien i Skejby søger pr. 1. december 2025 fire autoriserede psykologer, som har lyst til at uddanne sig til specialpsykolog i psykiatri.

Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig videreuddannelse for autoriserede psykologer, der ønsker at specialisere sig inden for voksenpsykiatri. Den består af en 1-årig introduktionsstilling og en 3-årig hoveduddannelsesstilling.

Under uddannelsen vil du have kliniske ansættelser i ambulatorier og sengeafsnit på henholdsvis; Afdeling for Depression og Angst, Afdeling for Psykoser samt Retspsykiatrisk Afdeling. Du vil under hele uddannelsen modtage supervision og vejledning og desuden deltage i kurser på landsplan med uddannelsessøgende fra de fire andre regioner og uddannelsesstederne i Region Midt.

Uddannelsen sikrer en grundig klinisk uddannelse, hvor der opnås kompetencer i forhold til udredning og behandling af psykopatologi hos voksne. Der opnås desuden forståelse for organisering af arbejdet i psykiatrien såvel lokalt som på landsplan. Desuden opnås kendskab til relevant lovgivning og tværsektorielt samarbejde.

Arbejdet i AUH Psykiatrien, Skejby er kendetegnet ved et godt tværfagligt samarbejde på højt fagligt niveau. Som psykolog ansat i en uddannelsesstilling indgår man i det enkelte afsnits medarbejdergruppe og drift, og man knyttes uddannelsesmæssigt til det lokale og nationale netværk af uddannelses-psykologer i voksenpsykiatri.

Der er udarbejdet uddannelsesprogram med forløbsplan for de fire stillinger.

Her kan du læse mere om Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

 

For yderligere oplysninger, kontakt:

Uddannelsesansvarlig specialpsykolog i Afdeling for Depression og Angst, Vibeke Hansen tlf.: 2964 5803

Uddannelsesansvarlig specialpsykolog i Afdeling for Psykoser, Karen Marie Gjengedal tlf.: 4082 4738

Uddannelsesansvarlig specialpsykolog i Retspsykiatrisk Afdeling, Anne Henriksen tlf.: 9116 8859


Ansøgningsfrist er den 10. august 2025

Ansøgning skal kun indeholde ansøgning og cv samt dokumentation for psykologuddannelse og autorisationsbevis.

Samtaler forventes afholdt i uge 34-42


I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Psykolog
Tiltrædelse: 01-12-2025
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
Psykiatrien
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200, Aarhus, Danmark
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Anne Henriksen Ledende specialpsykolo
Telefon (Primær kontakt): 91168859
Kontakt: Vibeke Hansen
Telefon: 29645803
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk