Vi søger en Socialfaglig konsulent i Sekretariatet til Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Har du din socialfaglige værktøjskasse i orden? Er du resultatorienteret, har sans for organisering og kan holde et godt overblik? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som Socialfaglig konsulent i Region Midtjylland.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med et stort tværfagligt netværk og godt kollegaskab med plads til alle. Du vil blive en del af et samarbejdsstærkt team på 5 medarbejdere der arbejder med kvalitetssikring og udvikling indenfor det social- og sundhedsfaglige arbejde i Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO).

Arbejdsopgaver:

  • Koordinerende funktion på processer og opgaver
  • Undervisning bl.a. i fagpilot
  • Opgaver relateret til "Magtanvendelser"
  • Procesarbejde
  • Dokumentationsundervisning
  • Opsøgende omkring konferencer og evt. deltagelse fra SVO
  • Audit på bosteder

Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og sammen med teamet bidrager du til at sikre kvaliteten af vores kerneopgave.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt team af dygtige og engagerede kollegaer
  • En spændende stilling med en bred vifte af opgaver
  • Et uformelt og inspirerende miljø med tillid og frihed under ansvar
  • Fleksible arbejdstider og gode ansættelsesforhold
  • Medindflydelse og mulighed for at præge fremtidige løsninger
  • Grundigt introduktions program
  • Godt arbejdsmiljø
  • Alsidige arbejdsopgaver
  • Stor indflydelse på egne opgaver

Personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du kommer med en socialfaglig uddannelse, f.eks. socialrådgiver eller pædagog, evt. med en efteruddannelse og det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med socialtilsynets kvalitetsmodel. Uanset din baggrund er du god til at arbejde struktureret og du har samtidig sans for kvalitet og processer under opgaveløsningen. Sidst men ikke mindst kan du bevare overblikket i en travl hverdag.

Hvem er vi
SVO er Region Midtjyllands sociale tilbud til voksne med socialpsykiatriske problemstillinger. Hver dag leverer vores ca. 400 ansatte ydelser på et højt specialiseret niveau til borgere med socialpsykiatriske problemer. Ydelser består af individuelt tilrettelagte tilbud som giver borgerne redskaber, som kan benyttes til at kompensere for deres problemstillinger. Vores 6 botilbud er hver især specialiseret inden for hver deres område af socialpsykiatrien.

SVO´s kerneopgave handler om borgeren. Vi løser den i samarbejde med borgeren, hvor vi fokuserer på at styrke dennes oplevelse af livskvalitet, mestring af selvbestemmelse og muligheder for selvhjulpenhed. Samarbejdet foregår altid ud fra en oprigtig interesse for den enkelte borgers håb og drømme og med afsæt i det enkelte menneske som unikt.

Læs mere om Specialområde Socialpsykiatri Voksne på svo.rm.dk.

Ansøgning og ansættelse
Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og arbejdstiden er 37 timer om ugen. Du vil blive en del af sekretariatet og vil til dagligt arbejde på kontoret i Silkeborg men det forventes, at du har kørekort og adgang til bil, da møder i hele regionen forekommer. 

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest. Stillingen ønskes besat d. 1. august. Ansøgningsfristen er d. 09. juni 2024. 1. samtale vil blive afholdt d. 14. juni. 2. samtale vil blive afholdt d. 20. juni og forinden denne samtale vil de udvalgte kandidater blive bedt om at tage en test for at identificere personprofil. Såfremt du skulle have spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte viceområdechef Jytte N. Jacobsen på enten mobil: 2063 7510 eller mail: jytte.n.jacobsen@rm.dk 

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Konsulent
Tiltrædelse: 01-08-2024
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SVO Tværgående Sekretariatet
Lokation: Kejlstrupvej, 99d, 8600, Silkeborg
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Jytte N. Jacobsen Viceområdechef
Telefon: 20637510
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk