Er du journalist og ved præcis, hvordan medierne arbejder? Kontakter du ofte pressevagten i offentlige myndigheder for at få oplysninger til en historie?
Så har du et rigtig godt udgangspunkt for at træde om på den anden side af bordet og blive den kollega, vi leder efter.
Vi har brug for en skarp journalist, der kan rådgive pressen og sparre med vores ledere og medarbejdere, når medierne henvender sig. Du vil køre parløb med journalistkollegaer i pressevagten og indgå i teamet Presse og Rådgivning.
Ud over at være en del af pressevagten skal du have interesse for samspillet mellem politik, medier og offentlig forvaltning. Sundhedsvæsnet står over for store forandringer med bl.a. sundhedsreformen, nye behandlingsmuligheder og stigende forventninger fra borgere og patienter. Du skal derfor have mod på at formidle komplekse historier, der gør en reel forskel for borgerne og regionens medarbejdere.
Du kommer helt tæt på de beslutninger, der former sundhedsvæsnet i Region Midtjylland, og bliver en central rådgiver for både ledelse og organisation, når mediernes søgelys rammer.
Om jobbet
Som journalist hos os bliver du en central spiller i Region Midtjyllands kommunikation. Du skal kunne navigere sikkert i en politisk styret organisation, hvor vi bl.a. betjener topledelsen i et landskab, der ofte har stor offentlig bevågenhed.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
Kom med på holdet, hvis du vil have fingrene helt nede i maskinrummet på nogle af samfundets vigtigste dagsordener.
Om dig
Det er et must, at du har opdateret og konkret erfaring fra et større mediehus.
Vi forestiller os desuden, at du:
Vi tilbyder
En del af en større afdeling
Presse og Rådgivning er en del af Koncern Kommunikation, der løser opgaver inden for en bred vifte af kommunikationsdiscipliner. Afdelingen er sammensat af medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde og faglige kompetencer, men vi deler en stærk ambition om kommunikation på borgernes præmisser. Læs mere om Region Midtjylland og Koncern Kommunikation på hjemmesiden her: Koncern Kommunikation - Region Midtjylland
Praktisk
Vi har kontor på Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Din ansøgning skal holde sig på maks. én A4-side, og dit CV skal ligeledes være på maks. én A4-side.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag den 3. august, og vi forventer at holde samtaler d. 18. august og d. 21. august. Tiltrædelsesdato hurtigst muligt.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk