Vi søger uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup – er det mon dig?

Det sker ikke ofte, at vi har en ledig stilling i vores lægesekretærteam – men det har vi nu, og vi har brug for en uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator. Stillingen er primært til vores lungemedicinske speciale, men du må forvente opgaver ind i andre specialer, da vi ser os selv som en helhed og hjælper hinanden på kryds og tværs. 

Ønsker du et job i et spændende og travlt speciale med et godt tværfagligt samarbejde, hvor vi sammen skaber de gode patientforløb? 

Sidder du og drømmer om en alsidig arbejdsuge med både bookingopgaver, skriveopgaver, forskellige ad hoc opgaver, patientkontakt og telefon i såvel klinik som på sengeafsnit?

….. Så kunne det sagtens være dig, vi har brug for.

Om os

Som sekretær i Medicinsk Afdeling skal du elske en alsidig og afvekslende hverdag. Du skal kunne skrive journaler, have en behagelig tilgang til patienterne, have erfaring med booking og kunne gribe de mange forskellige opgaver, der byder sig i en afdeling i udvikling. 

Du skal kunne håndtere at have travlt sammen med dine kolleger, og så skal du kunne smile og have en positiv tilgang til de opgaver og samarbejdspartnere du støder på.

Vi forventer, at du har lyst til at bidrage ind i afdelingen med masser af gode ideer, nytænkning inden for digitale løsninger og arbejdsgange, som bidrager til de gode sammenhængende patientforløb. 

Vi vægter ovenstående højt og ønsker samtidig en kollega, som vi ser passer ind i vores dynamiske gruppe. 

Om lungespecialet 

Lungespecialet er en del af Medicinsk afdeling. Lungespecialet omfatter et sengeafsnit samt to klinikker. 

I lungespecialet varetager vi udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med lungemedicinske sygdomme, hovedsageligt lungecancer og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) på specialiseret niveau.  

Lægesekretærerne arbejder i et team, der varetager både klinikfunktion og opgaver på sengeafsnit, og alle roterer på de forskellige opgaver.   

Vi tilbyder dig

  • En afdeling hvor sekretærernes indsats er meget værdsat
  • Vi tror på, at du kan noget helt særligt, og vi vil gerne være med til at videreudvikle lige præcis dine spidskompetencer
  • Sidemandsoplæring og sparring til opgaveløsning
  • Tilknytning til et dynamisk og ansvarsbevidst team af sekretærkolleger
  • Rotationsordning, så du kan varetage alle arbejdsopgaver og funktioner
  • Høj grad af indflydelse, planlægning og ansvar for egne opgaver 
  • Et godt og humørfyldt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger
  • Ønsker du at arbejde hjemme nogle dage om ugen, så er der rigtig gode muligheder for det

Vi har desuden stort fokus på det tværfaglige samarbejde, og lægesekretærerne hos os er bindeleddet i de gode patientforløb både administrativt og via den personlige kontakt til vores forskellige patientgrupper. Vi arbejder hele tiden for at give vores patienter det bedst mulige forløb hos os.

Klik på linket til funktionsbeskrivelsen for lægesekretærer i Medicinsk Afdeling i Regionshospitalet Gødstrup for at se hvilke opgaver og forventninger vi har til vores nye kolleger. 
stillings- og funktionsbeskrivelse

Er du vores nye kollega?

For at komme i betragtning til denne stilling, skal du være uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator. 

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Mette Bach Vedel på telefon 2464 4123. Vil du gerne tale med en af lægesekretærerne i specialet, kan vi også arrangere det. 

Du søger jobbet online ved at klikke på "søg job". Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist: 12.05.2024 

Ansættelse fra 01.07.24 eller efter aftale.  

Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende. 

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste på Regionshospitalet Gødstrup.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Lægesekretær
Tiltrædelse: 01-07-2024
Arbejdssted: Regionshospitalet Gødstrup
Afdeling:
Medicinsk Afdeling
Lokation: Hospitalsparken 15, 7400, Herning
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Mette Bach Vedel Sekretariatsleder
Telefon: 2464 4123
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk