Jordemødrene i Horsens søger en ny leder, der har stor kærlighed til jordemoderfaget og tror på, at vi lykkes bedst, når hele holdet trives.
Hvem er du?
Du er måske kliniker til fingerspidserne. Men samtidig også optaget af hvordan I /vi lykkes bedst som et team.
Eller du har opdaget, at det ikke altid er nok, at være helt skarp fagligt. Derfor er det blevet interessant for dig med ledelse – for hvordan får man hele teamet til at lykkes? Du synes måske, at det er en lidt stor og ukendt opgave og derfor lidt afventende med at tage springet.
Det kan også være, du er en erfaren jordmoderleder, der kender mellemlederrollen til punkt og prikke. Også de udfordringer, der er med stort ledelsesspænd og den svære balancegang mellem drift, fællesskabets behov og de individuelle hensyn.
Eller måske er du en benhård udviklingsjordemoder, der har masser erfaring med faglig udvikling og obstetriske retningslinjer. Du har oplevet, hvor vigtig ledelsesopbakning er for, at lykkes med forbedringer. Og du har også oplevet, hvordan kulturen i afdelingen nogle gange er afgørende for, om I /vi lykkes med at ændre arbejdsgange. Derfor er ledelse af medarbejdere og kultur blevet interessant for dig.
Vi har i afdelingen gennem de sidste år arbejdet aktivt med at få skabt
en ny model for vicechefjordemoderopgaven. En model der passer til vores strategi for ledelse og som favner de behov, der er for jordemødrene, der skal ledes, for afdelingen, der skal drives og ikke mindst for dig, der skal trives med opgaven.
Grundlæggende om os:
Vi har en klar strategisk ledelsesstrategi, som vi gennem de sidste 6 år har arbejdet med. Vi kalder det Bevidst Udviklende Organisation.
Verden ser anderledes ud i dag end den gjorde for 20 år siden, og derfor arbejder vi med at skabe en organisation, der passer bedre til de udfordringer, vi oplever. Kendetegnende ved den organisation, vi ønsker at skabe, er høj grad af tværfaglighed og udtalt grad af medbestemmelse for alle medarbejdere. Det betyder, at vi alle sammen skal lære nyt og har i særlig grad har fokus på er samarbejdskompetencer, udviklingskompetencer og refleksionskompetencer. Alt sammen for at kunne understøtte kerneopgaven: At skabe patientforløb, for de familier vi er her for, der er gennemsyret af høj kvalitet baseret på fælles beslutningstagning og høj faglighed.
Du kan læse, se og høre meget mere om vores strategiske arbejde med "Bevidst udviklende organisation" her: Ledelse - Regionshospitalet Horsens - Til fagpersoner
Om Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Horsens
Grundlæggende om opgaven:
Som vicechefjordmoder i Horsens er der 4 primære ledelsesopgaver, som du skal varetage: Driftsledelse, personaleledelse, udviklingsledelse og "ægte" klinik.
Driftsledelse:
Vi har masser af dygtige jordemødre og sekretærer, der varetager store dele af den daglige drift som eksempelvis konsultationsplanlægning, vagtplanlægning og sygdomsdækning. Som vicechefjordmoder er opgaven at have overblik og en grundig viden om detaljerne i de forskellige driftsopgaver, så du kan være sparringspartner for de jordemødre, der varetager opgaverne i det daglige. Samme overblik og viden er grundlaget for at kunne lære fra sig ifm. uddelegering af opgaver. Driftsledelsesopgaven varetages på daglig basis, og en ægte interesse i at få enderne til at mødes og sikre en så optimal drift som muligt under de vilkår den enkelte dag, uge, måned byder på, vil klart være en fordel for vores kommende vicechefjordmoder.
Personaleledelse:
Som vicechefjordemoder kommer du til at have et ledelsesspænd på omkring 25 medarbejdere, hvor du varetager de helt klassiske personalelederopgaver som sygefraværs samtaler, trivselssamtaler og udviklingssamtaler.
For vores jordemødre er det helt essentielt, at der er tid til disse samtaler. Samtalerne og kendskabet til dine medarbejdere skal danne grundlag for at spotte talenter, udviklingspotentiale og derudover også sikre, at der hurtigt bliver taget hånd om trivselsudfordringer hos den enkelte. Udover 1:1 personaleledelse skal du også have lyst til at være personaleleder i hverdagen. At have din daglige gang i afdelingen og dermed mulighed for, at de uformelle snakke, der opstår med vagtholdet skaber værdi, nærvær og bidrager til følelsen af at være på samme hold, med samme formål.
Udviklingsledelse:
Vi har masser af faglige udviklingstiltag og medarbejdere, der ønsker at tage ansvar for og være med til at udvikle arbejdsgange og skabe forbedringer for vores familier. Vicechefjordemoderens rolle handler primært om at have overblikket over udviklingsprojekterne, prioritere indsatsområder og understøtte formidling. Vicechefjordmoderen kan også have en igangsættende faciliterende rolle for et team, der ønsker at forbedre en arbejdsgang eller lignende.
"Ægte" klinik:
Der afsat omkring 20 % af din arbejdstid til almindelige kliniske opgaver. Hvilke, afhænger af dine kliniske kompetencer, ønsker og af hvad der er behov for i afdelingen. De kliniske opgaver bliver ikke brandslukning ved travlhed, som det ofte er, når ledere går i klinik. Det bliver faste kalendersatte kliniske opgaver.
Hvad er dine styrker?
Vi forestiller os at du kommer med særlige evner eller interesser for nogle af følgende områder:
Vi forventer ikke, at du har hele pakken, men vi er nysgerrige på, hvor du kan supplere os med dine særlige talenter.
Vi har heller ikke en forventning om specifik uddannelse på et bestemt niveau, men vi tror på at læring er udviklende og vil gerne høre om dine evt. videreuddannelser.
Vi forventer, at du kan reflektere over egne styrker og svagheder og er nysgerrig på, hvordan du kan udvikle dig. Både i forhold til dit personlige lederskab men også ift. de praktiske kompetencer, du har brug for, for at kunne løse opgaven.
Vi tilbyder:
Konkret om proces og vigtige datoer:
Hvis du ønsker uddybende information om stillingerne så ring til chefjordemoder Anne Rosenbæk, tlf. 40241468
Ansøgningsfrist: den 12.10. Ansøgning skal sendes elektronisk via nedenstående link. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Samtaler forventes afholdt 20.10 og 28.10.
Der vil i mellem 1. og 2. samtale blive udarbejdet en personlighedsprofil og til 2. samtale vil der være en case, der skal fremlægges.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.