Vikar til bosted i Hedensted, Specialområde Hjerneskade – her har du tid til at gøre en forskel

Vil du skabe livskvalitet for voksne med erhvervet hjerneskade – og samtidig blive en del af et trygt og fagligt fællesskab, hvor psykologisk tryghed er i højsædet? Vi søger en vikar til et højt specialiseret botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade i Hedensted. 

 

Hvad får du hos os?  

  • Et arbejdsfællesskab, hvor du bliver klædt på til opgaven og tilbydes faglig udvikling gennem kurser
  • Et tværfagligt team, der bakker dig op – og hvor vi både lærer og griner sammen  
  • Et job, hvor vi sætter pris på høj faglighed og hvor vi sparrer med hinanden dagligt 
  • Et job, hvor du er tæt på borgerne og kollegerne – med tid til at gøre det ordentligt  
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde og trivsel – og hvor vi regelmæssigt drøfter udfordringerne til faglig vejledning og supervision 
  • Fleksible vagtordninger med indflydelse, frihed og ansvar 

Hverdagen på vores hyggelige bosted

På bostedet, der er placeret midt i Hedensted by, bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Her får du tid til at fordybe dig – både i borgernes udvikling og i din egen. 

Vi er et lille og hyggeligt bosted med i alt 10 voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Det er derfor et overskueligt bosted, hvor vi alle kender hinanden, og hvor vi gør meget ud af at skabe hyggelige og hjemlige rammer. 

Vi leder efter en vikar, der vil arbejde ud fra et neuropædagogisk perspektiv, hvor borgerens forudsætninger ligger til grund for en individuel tilgang og støtte, og som ser værdien i tætte relationer og målrettet udvikling.  

Dine opgaver: 

  • Tage del i alle opgaver vedrørende borgerne (både ift. praktik, pleje, træning og pædagogiske opgaver)
  • Arbejde med mål og delmål ud fra §141-handleplaner 
  • Skabe relationer og yde støtte til borgerne til udvikling af deres sociale kompetencer 
  • Skabe struktur og stabilitet i borgernes liv med henblik på at øge deres livskvalitet og aktive deltagelse i eget liv

Vi forestiller os, at du: 

  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller erfaring med målgruppen.
  • Brænder for at arbejde med en voksne med særlige behov. 
  • Er rolig, grundig og kan skabe tillid og tryghed 
  • Tager ansvar og kan holde hovedet koldt i tilspidsede situationer 
  • Arbejder struktureret og har stærke samarbejdsevner 
  • Har lyst til både at lære og lære fra dig 
  • Har kørekort til personbil

Vi arbejder med udgangspunkt i faglige tilgange og metoder, herunder særligt LA2u og den sansestimulerende tilgang.

Praktisk   

Stillingen er et vikariat på minimum 6 måneder på 37 timer om ugen eller lavere efter aftale. Arbejdstiderne vil som udgangspunkt fordele sig over dag- og aftenvagter, og som udgangspunkt fast hver 3. weekend.

Tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

Vi gør os umage med at finde det rigtige match, og derfor opfordrer vi til at besøge bostedet og være "flue på væggen" et par timer, inden man siger ja tak jobbet. Herved kan man få en bedre fornemmelse af, hvilken arbejdsplads det er, og hvilke opgaver jobbet byder på.

Stillingen skal søges via ansøgningslinket på www.rm.dk/job.  

Vil du vide mere?   

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Dideriksen på tlf. 20 11 97 73 eller mail susdid@rm.dk for en snak eller rundvisning.

Om Bostedet og Specialområde Hjerneskade  

Bostedet er en del af Specialområde Hjerneskade, som hører under Socialområdet i Region Midtjylland. Her arbejder vi tværfagligt og højt specialiseret med voksne med erhvervet hjerneskade. Vi tror på faglighed, samarbejde og fællesskab – og understøtter borgernes trivsel og udvikling i hverdagen. Tilbud - Specialområde Hjerneskade

På bostedet er vi ca. 30 fastansatte med forskellige fagligheder. Dine kollegaer er social- og sundhedsassistenter, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejerske og rengøringsassistent. Vi arbejder tæt sammen i teams omkring de 10 borgere, som bor på bostedet, samt de 4 borgere vi yder ekstern støtte til.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper, Pædagog, Pædagogiskassistent, Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper
Tiltrædelse: 01-05-2026
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SOH Fogedvænget Bostøtte
Lokation: Fogedvænget 23, 8722, Hedensted, Denmark
Beskæftigelsestype: Vikariat
Arbejdstid: Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Susanne Dideriksen Afdelingsleder
Telefon (Primær kontakt): 20119773
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk