Vi øger vores stab og søger en udviklingskonsulent til Driftsafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup. ”Bag kulissen – Midt i patientforløbet”.
Vi leder efter dig, der har en sundhedsfaglig baggrund – fx sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse – og som har lyst til at arbejde med kvalitet, faglighed og forbedringer i en stor og alsidig driftsorganisation.
Stillingen er vagtfri og organisatorisk placeret i Staben under afdelingsledelsen.
En alsidig stilling med stor kontaktflade
Du får en central rolle i at understøtte ledere og medarbejdere og bliver en vigtig drivkraft i Driftsafdelingens udviklings- og kvalitetsarbejde.
Dine primære opgaver bliver at:
Du kommer til at arbejde bredt og vil derfor også møde opgaver, der ikke nødvendigvis kan beskrives på forhånd. Det vigtigste er, at du kan tage en opgave, skabe overblik, opsøge den viden du mangler og få den løst.
Vi søger dig, der
Det er en fordel, hvis du har erfaring med kvalitetsarbejde, forbedringsmetoder eller projektarbejde. Relevant videreuddannelse er også en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en stab tæt på afdelingsledelsen og får en bred og selvstændig funktion med mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen.
Du kommer til at dele kontor med de øvrige konsulenter i staben, og dermed mulighed for sparring.
Du får en hverdag med stor variation, korte veje fra idé til handling og en bred kontaktflade på tværs af hospitalet.
Vi tror på, at udvikling lykkes bedst, når den sker sammen med dem, der står med opgaven i hverdagen. Derfor skal du både kunne tænke udvikling og være tæt på driften.
Har du lyst til at være med til at gøre udvikling til en naturlig del af hverdagen i Driftsafdelingen, så vil vi gerne høre fra dig.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen og er vagtfri.
Tiltrædelse: 1/11 2026
Ansøgningsfrist: 17. september 2026
Samtaler: Samtaler vil finde sted tirsdag den 29. september 2026
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret servicechef Bettina Lund-Nielsen, 2614 8401 eller Udviklings- og Kvalitetskoordinator Kathrine Lütken 2222 8973.
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan læses her.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk