Vil du have del i spændende og selvstændige opgaver omhandlende mentalundersøgelser og mulighed for 1 hjemmearbejdsdag om ugen?

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Team for Mentalobservationer, Retspsykiatrisk Klinik, 37 timer


Er du lidt en "ordnørd", og har du lyst til at blive en del af et dynamisk lægesekretærteam pr. 01.06.2025 eller snarest muligt derefter? Du har nu chancen for at få del i spændende og selvstændige opgaver omhandlende mentalobservationer, som du ikke finder andre steder i regionen.

 

Kort om Retspsykiatrisk Afdeling

Afdelingen er en specialafdeling i Region Midtjylland med landsdelsfunktion vedrørende mentalobservationer. Der foretages mentalobservationer både ambulant og under indlæggelse, herunder også i Grønland. Afdelingen består af en tværgående funktion, et forskningsafsnit, en klinik og fire sengeafsnit.

 
Opgaverne i Retspsykiatrisk Klinik

I klinikken foretages udredning i forbindelse med ambulante mentalundersøgelser og behandling af patienter med dom til og vilkår om psykiatrisk behandling. Desuden tilbydes ambulant behandling til visse seksualkriminelle. I udrednings- såvel som behandlingsarbejdet lægges særlig vægt på tværfaglighed og supervision.


Vi ønsker os en kollega, der:

  • er uddannet lægesekretær 
  • skriver, læser og formulerer sig på dansk på et højt niveau
  • kan korrekturlæse tekst på dansk
  • har et skarpt øje for detaljer
  • kan arbejde selvstændigt og være proaktiv i forhold til opgaveløsning og -prioritering
  • har indgående kendskab til EPJ, flair for IT og mod på at arbejde i vores dokumentationssystem (ODA)
  • er fleksibel i det daglige arbejde og holder et højt serviceniveau
  • er opmærksom på muligheder og vil bidrage til udvikling

Du kan bl.a. forvente at:

  • indgå i det tværfaglige arbejde i forbindelse med mentalobservationer
  • bidrage selvstændigt til enkelte afsnit i mentalerklæringerne
  • have den udadgående kontakt til politi, retsvæsen, pårørende og andre samarbejdspartnere
  • booke og være opsøgende i forhold til at sikre fremmøde
  • læse korrektur på mentalerklæringer og psykologiske undersøgelser med fokus på helheden
  • skrive referat fra møder
  • indhente relevante oplysninger
  • have en arbejdstid, der er placeret mellem kl. 07.30 og 16.00 
  • få en mentor og modtage grundig oplæring i alle opgaver
  • få mulighed for 1 ugentlig hjemmearbejdsdag efter nærmere aftale, og når du er oplært
  • varetage afdelingens reception i et rul med klinikkens lægesekretærer, hvor du bl.a. tager imod patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere samt passer klinikkens indgående telefon

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med Region Midt og HK/DL. Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos lægesekretærer Kristina Sangill og Kristina Miede eller funktionsleder Kirsten Nitschke, tlf. 7847 2640.

 

Ansøgningsfrist den 4. maj 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8. maj 2025 i tidsrummet mellem kl. 09 og 12.

 

 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelsen vil blive indhentet straffeattest.

 

 

 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Lægesekretær
Tiltrædelse: 01-06-2025
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
RET Retspsykiatrisk Klinik
Lokation: Tyge Søndergaards Vej 26, Indgang L, 8200, Aarhus N, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Kristina Sangill Lægesekretær
Telefon (Primær kontakt): 7847 2640
Telefon: 7847 2640
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk