Vil du være en del af et meningsfuldt arbejdsmiljø? Botilbuddet Hinge søger nattevikarer

Botilbuddet Hinge søger engagerede og ansvarsbevidste nattevikarer, der har lyst til at gøre en forskel for voksne borgere med psykiske og/eller sociale udfordringer. 
Som timelønnet er du bl.a. er med til at dække arbejdsplanen, når de faste medarbejdere er til møder, afholder ferie mm. I sommerferien er der mulighed for at øge timerne til fuldtid.


Om os
Hinge er et botilbud til 16 borgere, som bor i nye fritliggende AT-home boliger, der ligger i den skønneste natur. AT-home boligerne er særligt udviklet til målgruppen og giver mulighed for både at skærme og indbyde til fællesskab, afhængigt af den enkeltes forudsætninger, behov og ønsker.

Vores målgruppe er voksne med autisme - normalt til højt begavede – som indgribende udfordringer i form af psykiatriske diagnoser, problemskabende eller selvskadende adfærd og/eller rusmiddelproblematikker. Borgerne kan være i risiko for, eller allerede have en retslig foranstaltning, f.eks. dom til psykiatrisk behandling. Derfor arbejder vi aktivt med medarbejdernes sikkerhed. 
Aktuelt bor der 10 borgere, men i løbet af 2025 flytter flere borgere ind.


Om jobbet
Du bliver en del af en ambitiøs afdeling, som arbejder ud fra Specialområde Autismes fælles faglige fundament. Målet er at sikre en systematisk, metodisk og fagligt velfunderet praksis, der altid sætter borgeren i centrum.

Vi lægger vægt på aktivt medborgerskab, da vi mener, det er afgørende for borgernes trivsel og udvikling. Vores kerneopgave er at tilbyde og videreudvikle de bedst mulige rammer for trivsel, udvikling og forandring for voksne med autisme.


Opgaven 

  • Som vågen natmedarbejder varetager du bostøtteopgaver om natten, samt akut opstået behov for støtte.
  • Varetagelse af praktiske opgaver i form af let rengøring på afdelingen og opfyldning m.v.
  • Dokumentation i Sensum med afsæt i det faglige fundament i Specialområde Autisme og borgernes mål og delmål, samt det sundhedsfaglige modul.
  • Ved behov, kontakt til eksterne samarbejdspartnere som psykiatrien og kriminalforsorgen.

 
Hvem er du 

  • Du trives med at arbejde om natten.
  • Kendskab til autisme er en fordel, men ikke et krav.
  • Topmotiveret for at arbejde med borgeren i centrum – kerneopgaven.
  • Du har blik for de små succeser og er nysgerrigt på jagt efter at lykkes sammen med borgeren og dennes ønsker og drømme for fremtiden – også når det kræver virkelig mange forsøg.
  • Din tålmodighed og fleksibilitet hjælper individuelt borgerne med at få hverdagen til at fungere.
  • Du har et gyldigt kørekort
     

Rekrutteringsproces   
Ansøgningsfrist hurtigst muligt og senest fredag 27. juni. Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os en ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem din faglige organisation og Region Midtjylland.


Få mere at vide
Vi giver gerne en kop kaffe – ligesom du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mille Pedersen på telefon nr. 6198 6090. 


Om Specialområde Autisme 
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme.  Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.    

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd. 

Du kan læse meget mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnet socialomraadet_regionmidt.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper
Tiltrædelse: 01-07-2025
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SAU Hinge
Lokation: Tingskrivervej 37A, 8620, Kjellerup, Danmark
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Deltid, Nat
Primær kontaktperson:
Mille Pedersen Afdelingsleder
Telefon (Primær kontakt): 6198 6090
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk