Er du klar til at arbejde med kritisk syge patienter, hvor dit faglige håndelag og dit engagement gør en reel forskel hver dag? Vi søger en sygeplejerske med hjertet på rette sted, der trives i et højt specialiseret miljø med fokus på samarbejde, udvikling og kvalitet.
På Intensiv afsnit bliver du en vigtig del af et dedikeret team, hvor vi arbejder i mindre grupper for at sikre nærhed til både patienter og kolleger. Vi lægger vægt på faglig sparring, tværfagligt samarbejde og systematisk refleksion – blandt andet ved hjælp af Fundamentals of Care – så vi sammen kan skabe det trygge og professionelle patientforløb.
Det kan du forvente:
Vi søger dig, som:
Om intensivafsnittet
På Intensivafsnit er vi et velorganiseret og fagligt stærkt team, hvor sygepleje, tværfaglighed og kvalitet går hånd i hånd. Vi har otte sengepladser og modtager patienter i alle aldre og fra alle specialer. Vores fokus spænder bredt fra grundlæggende sygepleje til højteknologiske, specialiserede behandlinger – altid med afsæt i den individuelle patient og dennes pårørende.
Vi er 50 sygeplejersker, en social- og sundhedsassistent samt en servicemedarbejder, der sammen arbejder målrettet på at løfte kompetencer og kvalitet.
Som afdeling drives vi af viljen til at skabe resultater og se patienter lykkes. Vi sætter faglighed og ansvarlighed i højsædet og skaber et arbejdsmiljø præget af åbenhed, respekt og humor. I tæt samarbejde med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og øvrige afdelinger sikrer vi trygge og effektive patientforløb.
70 % af vores sygeplejersker er specialuddannede intensivsygeplejersker – en klar styrke i vores høje faglige profil.
Vi har en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som i samarbejde med ledelse, mentorer og intensivkursist-vejledere sikrer et stærkt uddannelsesmiljø. Kvalitetsarbejdet ledes af tre specialeansvarlige og en klinisk sygeplejespecialist, mens to kliniske koordinatorer sikrer den daglige drift. Den daglige ledelse består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.
Hvis høj faglighed, udvikling og et godt grin skal være del af din hverdagen, så lad os endelig høre fra dig.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt. Operation og Intensiv.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske, Sanne Skovgaard Knudsen på tlf. +4578445273
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 17. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. november 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.