Vil du være med til at styrke sundhedsuddannelserne i Region Midtjylland? Vi søger en akademisk medarbejder

Koncern HR, Sundhedsuddannelser, Regionshuset Viborg
(Videreuddannelsessekretariat Nord)

Vil du være med til at sikre, at fremtidens sundhedsvæsen har medarbejdere med de rette kompetencer? Brænder du for at udvikle og koordinere uddannelser i et komplekst og samfundsvigtigt felt? 

Så er du måske vores nye kollega i Koncern HR, Sundhedsuddannelser, Region Midtjylland. Vi søger en akademisk medarbejder med interesse og gerne kendskab til uddannelsesområdet med tiltrædelse 1. september 2025 eller efter nærmere aftale. 

Om stillingen

Stillingen indebærer en varieret sammensætning af opgaver, hvilket betyder, at du får mulighed for at arbejde med:

  • Planlægning, koordinering og udvikling af uddannelser på sundhedsområdet, både grunduddannelser og efter- og videreuddannelser.
    Det kan være opgaver som f.eks. udvikling og kvalitetssikring af kliniske uddannelser (f.eks. gennem uddannelsesprogrammer m.v.), sekretariatsbetjening af udvalg og arbejdsgrupper, sagsbehandling, gennemførelse af høringer, udarbejdelse af dagsordener og referater.
  • HR-administrative opgaver ifm. ansættelse af læger i hoveduddannelsesstillinger som led i deres videreuddannelse til speciallæge. Løbende sagsbehandling f.eks. udarbejdelse af tillægsaftaler og personsager.
  • Udarbejdelse af analyser, notater og dagsordener til beslutningsfora.

Hvem er vi?

Koncern HR, Sundhedsuddannelsers hovedopgave er at medvirke til, at sundhedsvæsenet i Region Midtjylland har medarbejdere med de nødvendige kompetencer - særligt set i forhold til de målsætninger, som Region Midtjylland har på sundhedsområdet. 

Vores mission er at skabe rammer og sammenhæng på uddannelsesområdet.

Vores vision er at gøre en markant forskel på uddannelsesområdet, så Region Midtjylland har sundhedsprofessionelle medarbejdere med de rette kompetencer – både nu og i fremtiden.

Vi er et kontor med spændende drifts- og udviklingsopgaver inden for et område med stort politisk fokus og samfundsmæssig interesse. 

Vi løser opgaverne i tæt dialog og samarbejde med relevante partere - både regionalt og nationalt, særligt uddannelsesinstitutioner, kommuner og Sundhedsstyrelsen mv.

Du kan se mere om, hvem vi er i afsnittet længere nedenfor og her https://www.fagperson.sundhed.rm.dk/job-og-uddannelse/uddannelse/sundhedsuddannelser/ 

Kvalifikationer 

Vi forestiller os, at du 

  • Har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse med relevant videreuddannelse på akademisk niveau.
  • Har erfaring med uddannelse i sundhedsvæsenet.
  • Er analytisk stærk, struktureret og god til at skabe overblik.
  • Er en stærk formidler – både mundtlig og skriftligt.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar – også når opgaverne er komplekse og mange. 
  • Er samarbejdsorienteret og trives med at navigere i et politisk og fagligt komplekst miljø. 

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af et fagligt stærkt kontor med engagerede kollegaer og en uformel kultur. 

Vi tilbyder:

  • Fagligt spændende opgaver med stor samfundsmæssig betydning.
  • Indblik i beslutningsprocesser på både administrativt og politisk niveau. 
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde. 
  • Kollegaskab med faglig sparring – og plads til hverdagssnak ved kaffemaskinen. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Tjenestestedet vil være i Regionshuset Viborg. Der skal forventes periodevis mødeaktivitet på regionens forskellige matrikler, samt i Region Nordjylland i forbindelse med opgaver vedrørende lægers videreuddannelse. 

Ansøgning og samtaler

Ansøgningsfristen er mandag den 2. juni 2025.

Vi holder samtaler torsdag den 12. juni 2025. 

Vil du vide mere?

Kontakt gerne

 

Lidt uddybende om, hvem vi er

Sundhedsuddannelser er en del af Koncern HR med p.t. 18 medarbejdere. Opgaverne ligger inden for følgende tre hovedområder: 

Strategisk planlægning, koordinering og udvikling af uddannelser på sundhedsområdet i Region Midtjylland.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • håndtering af den kliniske del/praktikken på over 20 forskellige grunduddannelser på sundhedsområdet - lige fra erhvervsuddannelser og professionsbacheloruddannelser til kandidatuddannelser 
  • udvikling af og opfølgning på uddannelsesstrategiske indsatser. 

Sekretariat for Videreuddannelsesregion Nord 

      Opgaverne omfatter blandt andet:

  • årlig planlægning og håndtering af besættelsen af ca. 350 uddannelsesstillinger inden for de 39 lægelige specialer
  • sekretariatsbetjening af mødefora
  • løbende personsagshåndtering
  • kvalitetsmonitorering af den lægelige videreuddannelse

Derudover har kontoret tovholderfunktion på forskellige tværgående udviklingsprojekter på området for den lægelige videreuddannelse. 

Nationalt sekretariat for specialpsykologuddannelsen
Opgaverne omfatter blandt andet: 

  • håndtering og planlægning af videreuddannelse for psykologer i psykiatrien
  • sekretariatsbetjening af råd og uddannelsesudvalg
  • varetagelse af tovholderfunktion på opslag af uddannelsesstillinger
  • bistand til uddannelsesansvarlige og psykologer i uddannelsesstillinger

Internt i Region Midtjylland løses opgaverne i tæt samarbejde med hospitalerne og socialområdet og andre dele af koncernen, f.eks. Center for Kompetenceudvikling, som er leverandør af efter- og videreuddannelse.

På området for den lægelige videreuddannelse løses opgaverne i tæt samarbejde med Region Nordjylland, som sammen med Region Midtjylland udgør Videreuddannelsesregion Nord. 

Derudover løses opgaver i samarbejde med eksterne parter som f.eks. de øvrige videreuddannelsessekretariater, uddannelsesinstitutioner, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, praktiserende læger, kommuner og andre eksterne interessenter.

Læs eventuelt mere om Region Midtjylland på www.regionmidtjylland.dk 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: AC-medarbejder
Tiltrædelse: 01-09-2025
Arbejdssted: Regionshuset Viborg
Afdeling:
Koncern HR, Sundhedsuddannelse
Lokation: Skottenborg 26, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Mads Skipper Cheflæge
Telefon (Primær kontakt): 61463137
Kontakt: Marianne Wolf
Telefon: 40236880
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk