Afsnit for Kvalitet & Kompetence søger specialeansvarlig sygeplejerske til Sterilafdelingen på AUH
Sterilafdelingen på Aarhus Universitetshospital beskæftiger ca. 160 medarbejdere og udgøres af Sterilpræparationen, Sterillagrene, Afsnit for Projekt og Forbedring, samt Afsnit for Kvalitet og Kompetence.
Afsnit for Kvalitet og Kompetence består af 6 specialeansvarlige sygeplejersker, 2 stamdataansvarlige medarbejdere, en kvalitetsansvarlig sygeplejerske samt en lærings- og udviklingsansvarlig sygeplejerske.
Kerneopgaven er patienten og vores primære hoved fokus er den instrumentnære kvalitet i denne sammenhæng.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads hvor du selv tilrettelægger og prioriterer dine opgaver i tæt samarbejde med samarbejdspartnere i og uden for afdelingen
- en engageret medarbejdergruppe med en høj grad af selvstændighed
- mulighed for at arbejde innovativt med stort fokus på faglig og personlig udvikling
- et individuelt tilrettelagt onboardingprogram, hvor der kan indgå aftenvagter efter individuel aftale
- tilknyttet onboardingansvarlig
- arbejdstid i dagvagt på hverdage.
Eksempler på dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
- fokus på kvalificering af genbehandlingsprocessen som et konkret eksempel på forvaltning af kerneopgaven, hvor tilegnelse og formidling af nyeste viden på området er centralt
- brobygning imellem Sterilafdelingen, de kliniske afdelinger på AUH og et bredt udsnit af leverandører
- undervisning, formidling og vejledning i håndtering, genbehandling og anvendelse af kirurgiske flergangsinstrumenter internt og eksternt
- kvalitetssikring, vurdering og afprøvning af nye og eksisterende instrumenter i samarbejde med relevante samarbejdspartnere, herunder evt. deltagelse i udbudsprocesser
- indkøb af instrumenter, samt implementering af alt fra arbejdsgangsbeskrivelser til processer som vedrører vedligehold og overordnet drift
- initiere og understøtte kvalitetsudvikling og forbedring af praksis, samt medvirke til udarbejdelse og implementering af e-Dok
- opgaver i relation til Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi; konvertering af engangs- til flergangudstyr i tæt samarbejde med bæredygtighedsteamet, relevante operationsafdelinger samt Sterilafdelingens øvrige afsnit.
Du er
- uddannet sygeplejerske
- en ansvarlig forandringsagent, som er i besiddelse af fagligt og pædagogisk engagement, hvor hensynet til patientens sikkerhed altid vejer tungest
- omgængelig og tillidsskabende af natur, med forståelse for forskellige faggruppers perspektiver
- en involverende og loyal holdspiller, som er i besiddelse af en særlig pædagogisk kompetence, hvor du evner at vejlede og undervise alle faggrupper ligeværdigt
- disciplineret med evne for at selvtilrettelægge og prioritere dine opgaver, samt være initiativ tagende og opsøgende i det daglige arbejde
- i dit daglige arbejde har du altid patienten i fokus, som central modtager af din indsats.
Vi er i afsnittet i gang med at revidere stillings- og funktionsbeskrivelsen for funktionen og en foreløbig kladde kan rekvireres ved henvendelse.
Læs Strategisk ambition for Sterilafdelingen her
Læs om Aarhus Universitetshospital og Sterilafdelingen her
For yderligere oplysninger og aftale om besøg og rundvisning, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Leni Hartmann Buhl Johansen 2363 7616.
Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse:
Løn- ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation
Ansøgningsfristen er den 13. august 2026.
Der afholdes samtaler den 26. august 2026.
Ansættelse snarest og senest den 01. oktober 2026.
Stillingen søges ved at klikke på "Send ansøgning" nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk