Akademisk medarbejder i Uddannelse og Kvalitet
Har du en sundheds- eller samfundsfaglig kandidatuddannelse?
Og har du værktøjerne til at arbejde datadrevet med komplekse problemstillinger og til at drive og facilitere udviklingsprocesser?
Så er du måske den nye AC-medarbejder i Præhospitalets afdeling for Uddannelse & Kvalitet.
Uddannelse & Kvalitet står blandt andet for efteruddannelse af alt ambulancepersonale i regionen, og vi understøtter alle områder i kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet. Herunder de sundhedsfaglige retningslinjer, klagesagshåndtering, kvalitetsovervågning, dataanalyse og forbedringsarbejde med henblik på læring og transformation.
Vi står med andre ord med en spændende stilling i en organisation, hvor vi vægter samarbejde og vidensdeling på tværs højt. Vi hjælper hinanden – også når vi til tider løber stærkt - og har fokus på, at vi skal have det sjovt og udvikle os undervejs.
Hvad kan du få hos os?
- Mulighed for at sætte en retning: Vi har højt til loftet og korte beslutningsprocesser, og der er i høj grad plads til at tage et selvstændigt ansvar.
- Høj faglighed: Præhospitalet er en organisation i stor udvikling, og kulturen er præget af pionerånd og af, at alle vil levere en indsats af højeste kvalitet.
- En grundig onboarding: Du får et individuelt introduktionsforløb ud fra dine kvalifikationer og kompetencer.
- Et stærkt fællesskab: Vi prioriterer synlig ledelse, medindflydelse og et godt arbejdsmiljø, fysisk som psykisk. Her er tillid et nøgleord – og præmis for at tale åbent om det, vi lykkes med og ikke lykkes med.
Din nye rolle
Du vil som akademisk medarbejder i Uddannelse & Kvalitet hjælpe med at løse opgaver inden for projekt- og procesledelse. Herunder understøtte det tværsektorielle samarbejde i en tid med fokus på transformation, udmøntning af sundhedsreformen og kapacitetsopbygning af forbedringsarbejde.
Derudover vil dine arbejdsopgaver blandt andet være:
- Tovholder for Landsundersøgelsen for Patientoplevelser (LUP Præhospital)
- Tovholder for de kliniske databaser (Dansk hjertestopregister og Præhospitalsdatabasen)
- Databearbejdning, herunder analyser af behov for igangsættelse eller evaluering af indsatser
- Sekretariatsbetjening
- Udarbejdelse af oplæg til beslutninger til både administrativt og politisk niveau
Skal du med på holdet?
I jobbet får du et tæt samarbejde med de kollegaer i afdelingen som har samme arbejdsområde.
Derudover får du dygtige og dedikerede administrative kolleger; AC-fuldmægtige, specialkonsulenter, datakonsulenter, kvalitetsmedarbejdere og uddannelses- og læringskoordinatorer samt flere ambitiøse og engagerede fagprofessionelle; ambulancefaglige vejledere, læger og hygiejnesygeplejerske. Foruden kollegaerne i Uddannelse & Kvalitet vil der i stillingen også være tæt samarbejde med både ledere og nøglemedarbejdere i Præhospitalets øvrige afdelinger, såvel som eksterne samarbejdspartnere.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en sundheds- eller samfundsfaglig kandidatuddannelse
- Er en erfaren projektleder med fokus på både proces og resultater
- Er velfunderet i forbedringsmetoder og har gerne erfaring med forbedringsmodellen eller andre kvalitetsunderstøttende metoder
- Kan lide at arbejde med data og analyser
- Er systematisk og ser sammenhænge i komplekse sager
- Har gode samarbejdsevner og kan navigere i et komplekst, tværfagligt arbejdsmiljø
- Er en god formidler og kan formulere dig klart og enkelt – både skriftligt og mundtligt
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er en 37 timers fast stilling i Uddannelse & Kvalitet i Præhospitalet med reference til Vicekontorchef Stina Juel Lanken.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomsten for akademikere eller overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (protokollat om kandidater).
Arbejdssted er Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til:
Vicekontorchef Stina Juel Lanken på tlf. 21 43 62 96 eller på mail: stilan@rm.dk
Afdelingsleder Stine Roer Bolmgren på tlf.: 40 14 83 20 eller på mail: stine.bolmgren@ph.rm.dk
Du kan læse mere om
Præhospitalet på: http://www.ph.rm.dk
Samtaler finder sted den 17. juni 2025 og den. 25. juni 2025 i Aarhus. Ansøgere der går videre til 2. samtalerunde, må forvente at gennemgå et testforløb i perioden mellem 1. og 2. samtale. Der vil være en samtale i testforløbet den 23. juni 2025 i Aarhus. Testforløbet består af en personlighedstest og efterfølgende samtale med testkonsulenten.
Sådan gør du
Du kan søge stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning/Søg jobbet” i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist 12. juni 2025
Opstart den 15. august 2025 eller hurtigst muligt
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.