Akademisk medarbejder med fokus på kvalitetssikring, validering og IVDR søges til Blodsygdomme Laboratoriet – fleksjob på 9 timer/uge, Aarhus Universitetshospital
Blodsygdomme Laboratorium ved Aarhus Universitetshospital søger en dygtig og struktureret akademisk medarbejder, som vil få en central rolle i at fremme laboratoriets arbejde med kvalitetssikring, validering og implementering af IVDR-krav.
Stillingen er et fleksjob på 9 timer ugentligt og er en tidsbegrænset stilling på ét år – fra 1. september 2025 til 31. august 2026, eller efter aftale.
Om opgaven
Du vil som akademisk medarbejder understøtte og videreudvikle afdelingens kvalitetsarbejde inden for analyser, apparatur og reagenser. Fokus er at skabe overblik, kvalitetssikre, dokumentere og bidrage til udarbejdelse af valideringsrapporter og implementering af IVDR-krav, så vi kan sikre høj faglig standard i driften.
Arbejdet sker i tæt samarbejde med afdelingens kvalitetsansvarlige og øvrige nøglepersoner.
Dine opgaver består bl.a. af
- udarbejdelse og vedligeholdelse af dynamiske oversigter i Excel over analyser, apparatur og reagenser
- at bidrage til ensretning af navngivning og struktureret dokumentation
- klargøring og udfyldelse af valideringsrapporter for apparatur og analyser
- udarbejdelse af skabeloner til kvalitetssikringsdata
- at understøtte implementering og opfølgning af IVDR-krav
- at medvirke til vurdering og formidling af resultater i samarbejde med fagligt ansvarlige
- at anvende E-dok til dokumentstyring.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er akademiker, fx cand.scient., eller lignende, og at du
- har interesse for og gerne erfaring med kvalitetsstyring, validering og IVDR
- har stærke analytiske og strukturelle kompetencer
- behersker Excel på højt niveau (herunder evt. makroer og co-pilot)
- er systematisk, detaljeorienteret og formår at skabe overblik
- kan kommunikere klart og samarbejde med forskellige faggrupper
- er selvstændig, men også god til at koordinere og afstemme opgaver med relevante kontaktpersoner.
Vi tilbyder
- Et spændende, men overskueligt deltidsjob (9 timer pr. uge).
- En vigtig rolle i en afdeling med stort fokus på patientsikkerhed og kvalitet.
- Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, hjælpsomme kolleger og plads til læring.
- Fleksible rammer ift. arbejdstid og tilrettelæggelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder, med evt. mulighed for forlængelse.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte seniorspecialist, Kvalitetskoordinator Ane Langkilde-Lauesen Nielsen på ane.langkilde-lauesen.nielsen@auh.rm.dk eller tlf. 8172 5623 eller
funktionsledende overlæge Lene Hyldahl Ebbesen på leneebbe@rm.dk eller tlf. 2151 9650 — gerne mellem kl. 9.00 og 12.00 på hverdage.
Ansøgning
Send din ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og relevante bilag senest den 28. juli 2025. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 32.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.