Barselsvikariat til kandidat i optometri, Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital
Har du lyst til at blive en del af en øjenafdeling i udvikling?
Vi søger en kandidat i optometri og synsvidenskab med interesse for AMD i et barselsvikariat til besættelse d. 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer/uge.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et godt fagligt miljø, hvor du skal være med til at styrke Øjensygdommes faglige profil. Stillingen ønskes besat af en kandidat i optometri og synsvidenskab, som kan og vil tage et fagligt medansvar for at udvikle området i tæt samarbejde med afdelingens tværfaglige teams.
Du skal være med til at sikre dynamik, dialog og høj kvalitet i det daglige arbejde, såvel internt i klinikken som med relevante eksterne samarbejdspartnere. Der lægges vægt på interesse for aktiv deltagelse i det videnskabelige og i det organisatoriske arbejde.
Der lægges endvidere vægt på gode evner for dialog og samarbejde, og der forventes loyalitet, åbenhed samt beslutningsdygtighed. Vi forventer, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Hvem er vi?
Øjensygdomme er en universitetsafdeling, der varetager højt specialiserede funktioner i henhold til specialeplanen. Vi tilbyder akut og elektiv udredning og behandling af patienter i alle aldersgrupper fra hele landet. Specialet rummer både medicinsk og kirurgisk behandling. Vi har årligt mere end 70.000 patientkontakter og foretager ca. 17.000 operationer i vores dagkirurgiske enhed.
Vi har desuden det organisatoriske og faglige ansvar for Øjenklinikken, Regionshospitalet Silkeborg og driver desuden Den Danske Hornhindebank, der leverer donorvæv til hornhindetransplantationer på i hele Danmark og Norden.
Øjensygdomme har en høj forskningsaktivitet, der ledes af afdelingens lærestolsprofessor, og som foregår i et bredt samarbejde med andre afdelinger og institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.
Afdelingen lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Der arbejdes i tværfaglige teams om de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende. Vi arbejder i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Dine arbejdsopgaver
- forundersøgelse og kontrol af patienter med AMD
- tolkning af billeddiagnostiske undersøgelser
- vejledning af patienter i optometriske problemstillinger
- assistere med planlægningsmæssige opgaver inden for AMD
- deltage i kliniske studier rettet mod udvikling af ny behandling inden for AMD
- indgå i et team med afdelingens øvrige optikere, sygeplejersker og teamansvarlige læger
- undervisning af afdelingens personale og lægestuderende i optometriske problemstillinger inden for AMD
- kvalitetsudvikling.
Din Profil
Du skal være med til at sikre dynamik, dialog og høj kvalitet i det daglige arbejde såvel internt på afdelingen som på tværs af hospitalet og regionen med relevante samarbejdspartnere.
Fagligt
- kandidat i optometri og synsvidenskab
- rutine i at foretage og tolke billeddiagnostiske undersøgelser i øjet
- dbed viden om øjets anatomi og fysiologi
- kendskab til sygdomme i øjet
- kendskab til optiske hjælpemidler
- evnen til at formidle teoretisk viden.
Personligt
- er nysgerrig på dit fagområde og har interesse i at arbejde og udvikle inden for AMD
- kan arbejde selvstændigt og engageret
- kan bevare overblikket i en travl hverdag
- besidder gode evner for dialog, samarbejde, fleksibilitet samt beslutningsdygtighed
- kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
- en stilling i en højt specialiseret, dynamisk afdeling
- samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
- mulighed for at bidrage til tværfaglig uddannelse
- et job, hvor du selv er med til at planlægge og sætte dit personlige præg på hverdagen
- yderligere oplæring inden for de forskellige arbejdsområder vil finde sted.
Stillings- og funktionsbeskrivelse ses her.
Løn efter individuel forhandling. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Der påregnes prøvetid på 3 måneder.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Mette Slot Nielsen på 5134 6602 eller optometrist Mette Nedergaard 4093 8254.
Ansøgningsfrist d. 3. juli 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 27. juli 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk