Bioinformatikere søges til en eller flere faste stillinger samt et vikariat til tværfaglig hub for personlig medicin på Aarhus Universitetshospital
Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) ved Aarhus Universitetshospital tilbyder en eller flere stillinger som klinisk bioinformatiker samt et 12 måneders vikariat til besættelse den 1. februar 2025 eller kort derefter.
I forbindelse med øgede aktiviteter inden for personlig medicin, spatial transkriptom analyser, single cell analyser og omics analyser har vi behov for at styrke vores kliniske bioinformatikgruppe med en eller flere nye medarbejdere. Særligt er der behov for at styrke indsatsen inden for spatielle transkriptom analyser, herunder hel-transkriptom analyser med regional spatial opløsning, samt targeteret transkriptions analyse på single-cell niveau, hvor du vil arbejde med udviklingsprojekter og konkret dataanalyse.
Du vil indgå i en tæt integreret gruppe af softwareudviklere og bioinfomatikere, der arbejder med løbende udvikling af bioinformatiske pipelines og IT-systemer til drift, udvikling og forskning i en klinisk diagnostisk Next
Generation Sequencing (NGS) afdeling.
MOMA har været i vækst i en årrække, og rummer en lang række fagligheder såsom molekylærbiologer, matematikere, ingeniører, bioanalytikere og læger. Du vil sammen med teamet indgå i samarbejder med afdelinger på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, samt andre dele af landet.
Hvem er vi?
MOMA er tværfaglig afdeling og et af Nordens førende centre inden for molekylær diagnostik og klinisk anvendt personlig medicin. På MOMA udfører vi klinisk diagnostik ved hjælp af DNA/RNA-sekventering. Vi står for hovedparten af diagnostiske sekventeringer i Region Midt samt udvalgt diagnostik for andre regioner. Mange af disse er helgenomsekventeringer. MOMA indgår i det nationale Cell-X samarbejde omkring single-cell og spatial omics analyser og huser blandt andet GeoMX, CosMX og 10X genomics platforme. Vi er desuden i opstartsfasen med flere metagenomics studier vha. både short og long-read sekventeringsteknologier og har omfattende forskningsaktivitet indenfor kolon-, blære- og prostatacancer, targeteret cancerbehandling, medicinske sygdomme, bioinformatik og AI. Derudover udfører MOMA regional datastøttefunktion med det formål at optimere udnyttelsen af data som en del af CONNECT - Center for kliniske og genomiske data.
Vi tilbyder et job som bioinformatiker til at styrke og løfte hele gruppen. De faktiske arbejdsområder kan derfor tilpasses de enkelte kandidaters erfaring og kompetencer.
Du vil indgå i samarbejder med udviklere, kliniske akademikere, læger og bioanalytikere omkring at skræddersy løsninger til netop vores afdeling og samarbejdspartneres behov. Dette tætte samarbejde giver mulighed for banebrydende løsninger der kan gøre en reel forskel for den enkelte patient.
Vi tilbyder:
Et spændende job med mulighed for personlig faglig udvikling.
Et tværfagligt miljø med gode kollegaer med stort engagement og høj faglighed.
En arbejdsplads med høj grad af selvudviklet software og bioinformatiske løsninger, hvor du kan gøre en forskel inden for klinisk diagnostik og forskning.
Et laboratorium der selv producerer data på state-of-the-art udstyr indenfor sekventering og spatial transcriptomics
En dynamisk afdeling med interaktioner på hospitalet, universitetet, og med samarbejdspartnere regionalt, nationalt og internationalt.
Samarbejde med kolleger fra andre faggrupper for sammen at finde den bedste løsning på et problem.
Vi søger:
En bred biologisk forståelse og erfaring med behandling af genetiske data.
Erfaringer med behandling af større datamængder. Herudover skal du have erfaring med flere af følgende: Linux, bash, Git, Python, R, automatiske tests, behavior driven development, HTML, JavaScript, JQuery, PostgreSQL eller lignende teknologier. Du forventes at indgå i dialog med brugere, forstå behovene og omsætte disse til brugervenlige og holdbare løsninger.
Kandidater med en baggrund indenfor datalogi, matematik, bioinformatik, molekylærbiologi eller lignende. En ph.d.-grad vægtes positivt, men er ikke et krav.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende akademiker i bioinformatik, Ph.d. Søren Vang, soervang@rm.dk eller på 7845 5362 samt cheflæge, Ph.d. Ole Halfdan Larsen, ollars@rm.dk eller på 7845 5300.
Ansøgningsfrist den 15. december 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51, 2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.