Bliv en del af vores ambulanceberedskab i Hornslet og Allingåbro
Er du ambulancebehandler eller paramediciner? Og kunne du tænke dig at være en del af ambulancetjenesten i Hornslet og Allingåbro? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger nemlig flere kolleger til den vestlige del af Djursland. Her kommer du til at få hjemmebane på ikke blot én men to ambulancebaser på det hold, som bemander Præhospitalets ambulancer i Hornslet og Allingåbro.
Som ambulancebehandler eller paramediciner i Hornslet/Allingåbro får du en hverdag med både akutte og subakutte opgaver, hvor du kommer tæt på borgerne og gør en konkret forskel.
Fast makker og løbende udvikling
Da to af stillingerne er på samme hold, er der mulighed for at et allerede etableret makkerpar kan søge stillingerne sammen. Arbejder I allerede godt sammen på en anden station, kan I altså tage jeres makkerskab med jer og blive en del af vores hverdag i Hornslet/Allingåbro. Det er selvfølgelig også muligt at blive makker med en af de nuværende kolleger på basen.
Vi arbejder med et makker-rul, hvor hvert hold består af fire medarbejdere. Det giver dig både kontinuitet i samarbejdet med din faste makker og mulighed for at opbygge et tæt samarbejde med resten af holdet.
Over fire uger vil du typisk have tre vagter sammen med din faste makker og to vagter sammen med hver af de øvrige kollegaer på holdet.
Vi tror på, at høj faglighed kræver mulighed for både udvikling og fordybelse. Derfor prioriterer vi løbende efteruddannelse og giver dig mulighed for at få indflydelse på din egen kompetenceudvikling. Du får samtidig et tæt og tilgængeligt samarbejde med ledelsen og gode muligheder for at udvikle dig inden for både faglighed, kultur og opgaveløsning.
Vi lægger vægt på, at vi kender hinanden, hjælper hinanden og har et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til høj faglighed, sparring og humor. Hos os løfter vi i flok – både i ambulancen og på basen.
Hvem er du?
Vi vil gerne høre fra dig, der er uddannet paramediciner eller ambulancebehandler. Er du fagligt velfunderet og brænder for både faglig og personlig udvikling, så er vi den rette ambulancebase til dig.
Vi forventer, at du vil bidrage til en konstruktiv og løsningsorienteret samarbejdskultur – på tværs af faggrupper og organisatoriske tilhørsforhold. Der vil således blive lagt vægt på dine evner til at samarbejde og til at bidrage til et stærkt kollegialt fællesskab på ambulancen og i Præhospitalet som helhed.
Du skal have kørekort kategori B og C.
Din nye arbejdsplads
Præhospitalet har ansvaret for det præhospitale område i Region Midtjylland, og vores hovedopgave og vision er ”at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter”. Præhospitalet har som de øvrige hospitaler i regionen både drifts-, behandlings-, uddannelses-, kvalitetssikrings- og forskningsmæssige opgaver. I Præhospitalet møder du kolleger med mange forskellige fagligheder, og fælles for alle er, at vi stræber efter at gøre det bedste for patienterne.
Du bliver ansat i Præhospitalets Afdeling for Ambulancer og Akutlægebiler. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse, som består af en ambulancechef og en cheflæge, samt en driftsledelse bestående af 11 funktionsledere. Funktionslederne varetager personaleledelsen af ambulancepersonalet samt den daglige drift.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med FOA.
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller efter aftale.
Har du spørgsmål?
Kontakt funktionsleder Marie Møller Hansen
maehan@rm.dk
Mobil: 20183635
Læs mere om Præhospitalet her: www.ph.rm.dk
Sådan søger du
Klik på ”Send ansøgning” nederst på siden. Her udfylder du dine oplysninger og vedhæfter en motiveret ansøgning.
Ansøgningsfrist: 15/10-2026.
Samtaler afholdes mandag den 19/10 (uge 43).
Noter gerne i din ansøgning, hvis du søger ind på et beredskab sammen med en anden ansøger.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk