Børn og Unge 1 søger sygeplejersker, Aarhus Universitetshospital
Brænder du for at arbejde med børn i et højtspecialiseret felt, hvor vi skaber resultater gennem samarbejde - så kom og vær med.
Børn og Unge, afsnit 1 (BU1) søger sygeplejersker til fast stillinger tilknyttet sengeafsnittet pr. 1. oktober 2025 - eller efter aftale.
Har du erfaring med pædiatrisk sygepleje og/eller erfaring særligt inden for hæmatologi, onkologi, immunologi, neurokirurgi, socialpædiatri, neurologi, endokrinologi og herunder særligt diabetes, er det helt sikkert dig, vi søger.
Vi søger primært denne gang til teamet for onkologi, hæmatologi og reumatologi. Har man dog særlige kompetencer inden for det andet team, hører vi også gerne fra dig.
Hvem er vi
BU1 er et afsnit bestående af et stort sengeafsnit, et onkologisk dagafsnit, en socialpædiatrisk klinik (herunder CBO) samt en enhed for lindrende behandling til børn og unge (BUL). Derudover har vi en mindre OP-funktion i sengeafsnittet.
BU1 har 20 døgnsenge til børn og unger i alderen 0-17 år.
I BU1 udredes og behandles børn og unge inden for neurokirurgi, neurologi, socialpædiatri, endokrinologi samt inden for onkologi, hæmatologi, immunologi og øjensygdomme.
I sengeafsnittet har vi sengefællesskab. Sygeplejegruppen er inddelt i to teams, hvor det ene team repræsenterer neurokirurgi, neurologi, socialpædiatri og endokrinologi. Det andet team repræsenterer onkologi (herunder også ASCT-forløb), hæmatologi, immunologi, reumatologi og øjensygdomme.
Som sygeplejerske i sengeafsnittet forventes det, at man dybdespecialiserer sig og primært passer børn og unge inden for de fagområder, der repræsenterer ens team. Det forventes dog også, at man indgår i afsnittets sengefællesskab og dermed er åben og fleksibel i forhold til at passe børn og unge i det andet team, således at vi i fællesskab får afsnittet til at fungerer som helhed. Dermed får alle børn og unge den pleje og behandling, de har behov for.
BU1 er et afsnit med både korte og lange patientforløb. Sygeplejen er således en kombination af henholdsvis korte og lange kontakter. Relations dannelse og individuel sygepleje er essentiel og hele familien er i centrum.
Vi arbejder med komplekse, alvorlige og sårbare forløb. Samtidig er vi også et afsnit, hvor latter, leg og skøre indslag er en stor del af hverdagen.
BU1 er der ansat cirka 60 sygeplejersker, der i tæt samarbejde med lægerne, varetager udredning, behandling og pleje af børn og unge. I afsnittet er der endvidere ansat sosu-assistenter, ungeambassadører og en pædagog. Afsnittet har et tæt samarbejde med skolelærere, hospitalsklovne, legehelte og musikterapeuter.
Læs mere om Børn og Unge afdelingen her
Vi søger en sygeplejerske, som
- Har lyst til, og gerne erfaring med, at arbejde med syge børn, unge og deres familier
- er motiveret og har et stort fagligt engagement, og som kan lide at arbejde med komplekse patientforløb
- kan være i relationer med krise og sorg, samtidig med at bevare håb og tro
- har erfaring med tilknytning, relations dannelse, omsorg og mestring
- har instrumentelle færdigheder og kan udføre procedurerelateret sygepleje (steril teknik, CVK, lumbal mv).
- har gode samarbejdsevner - såvel mono- som tværfagligt
- har et godt overblik og kan arbejde i en tempofyldt hverdag med både alvor og humor
- tør tage ansvar i en til tider travl og uforudsigelig hverdag
- kan arbejde selvstændigt – men samtidig kan fungere som en del af et stort tværfagligt team.
Vi tilbyder
- Et individuelt tilrettelagt onboarding forløb med udgangspunkt i dine kompetencer
- et intro- oplæringsprogram med varighed af 4-6uger, hvor du er udenfor normeringen
- det tilstræbes at følgeskab i oplæringsperioden planlægges med få sygeplejersker, så du bliver inkluderet i vores gode arbejdsmiljø
- sygeplejen tilknyttet fagområderne vil man få introduktion til og oplæring i, hvilket foregår ved at deltage i det daglige arbejde og undervisning
- en varieret og spændende hverdag med konstante nye udfordringer
- fokus på faglig og personlig kompetenceudvikling – både mono- og tværfagligt
- planlagte undervisnings- og temadage for hele Børn og Unge
- et arbejdsmiljø med engagerede kollegaer hvor vi bruger hinandens faglige og personlige kompetencer i arbejdet omkring børn og familier
- et arbejdsmiljø hvor vi lægger stor vægt på psykologisk tryghed
- et arbejdsmiljø med fokus på debriefing og supervision i svære patientforløb
- et arbejdsmiljø, hvor vi griner sammen - også på de hårde dage, og hvor vi løfter i flok
- sociale arrangementer i personalegruppen hen over året.
Rammer og vilkår
- Vi arbejder med en meget fleksibel tilgang til planlægning, så der er plads til individuelle ønsker
- arbejdsplanen i afsnittet tilrettelægges i videst mulig omfang ud fra ønskeplan
- det tilstræbes at arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter
- i sommerferieperioden skal du forvente at arbejde hver 2. weekend, når du ikke selv holder ferie
- du ansættes i en stilling med blandede vagter, hvor der skal kunne præsteres i alle vagtlag
- du skal forvente ca. 10 -12 vagter over en 4 ugers periode.
Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse, og at du vil være en del af vores fantastiske arbejdsplads!
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til oversygeplejerske Iben Jacobsen Svenstrup 2926 3062
Løn- og Ansættelsesvilkår er iht. gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 34
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.