Chefkonsulent og programleder for Tværsektoriel Telemedicin i Region Midtjylland
Vil du stå i spidsen for udvikling og implementering af tværsektorielle, digitale sundhedstilbud, der understøtter et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen? Har du solid erfaring med samarbejde på tværs af kommuner, hospitaler og almen praksis – og med at omsætte politiske og strategiske aftaler til konkret praksis?
Så er du måske vores nye programleder for tværsektoriel telemedicin i Region Midtjylland.
Om stillingen
Som regional programleder har du det overordnede ansvar for den regionale implementering i Midtjylland, og for at lede og koordinere det tværsektorielle telemedicinske program i samarbejde med den kommunale programleder. Du får en central rolle i at sikre fremdrift, kvalitet og sammenhæng i implementeringen af nationale telemedicinske indsatser – i et felt præget af mange interessenter, politiske bindinger og komplekse styringsstrukturer.
Stillingen rummer både strategiske, koordinerende og implementeringsnære opgaver. Arbejdet sker i tæt samarbejde med kommuner, hospitaler, almen praksis, nationale styre- og porteføljefora samt øvrige landsdele.
Dine primære opgaver vil være at:
- Have det overordnede programansvar for tværsektoriel telemedicin i Midtjylland og varetage den faglige og koordinerende ledelse af programsekretariatet
- Sikre implementering og forankring af telemedicinske løsninger på tværs af kommuner, hospitaler og almen praksis
- Understøtte efterlevelse af milepælsplaner og rapporteringskrav
- Sekretariatsbetjene og rådgive programstyregruppe og relevante ledelsesfora
- Facilitere samarbejde mellem mange aktører og interessenter – både regionalt og nationalt
- Bidrage til prioritering, ressourceafvejning og risikohåndtering i et komplekst programlandskab
- Sikre sammenhæng mellem patientperspektiver, sundhedsfaglige behov, organisatoriske arbejdsgange og digitale løsninger
- Deltage i nationale samarbejdsfora og bidrage til fælles løsninger og standarder.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse, fx inden for samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, it, ledelse eller tilsvarende
- Har solid erfaring med tværsektorielt samarbejde på sundhedsområdet
- Har dokumenteret erfaring med implementering af digitale sundhedsindsatser eller større forandringsprogrammer
- Har flere års erfaring med program- eller projektledelse i politisk styrede organisationer
- Kan navigere sikkert i krydsfeltet mellem strategi, drift, faglighed og teknologi
- Er en stærk procesfacilitator og relationsskaber, der kan samle mange aktører om fælles mål
- Kommunikerer klart og modtagerrettet – både skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder:
- En central og meningsfuld rolle i udviklingen af fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen
- Et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger i Digitale Patientforløb
- En arbejdsplads med stor grad af tillid, fleksibilitet og indflydelse på egne opgaver
- Mulighed for at arbejde strategisk såvel som praksisnært i et område i fortsat udvikling
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Om Digitale Patientforløb
Digitale Patientforløb har ansvaret for at udvikle, implementere og drifte digitale og telemedicinske løsninger både monosektorielt og på tværs af sektorer i Midtjylland. Det handler bl.a. om hjemmemonitorering, videokonsultationer og digital kommunikation mellem sundhedspersonale og borger/patienter. Området forankrer også de tværsektorielle programmer for bl.a. TeleKOL, TeleHjerte og Telemedicinsk Sårvurdering, som udspringer af nationale økonomiaftaler mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Du kan læse mere om vores område her.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Britta Ravn på britta.ravn@STAB.RM.DK.
Ansøgningsfristen er den 10. februar 2006 og vi afholde samaler den 23. februar.
Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode rammer
Du vil opleve, at der er fokus på dig som medarbejder og som menneske. Vi arbejder med løbende MUS og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder, så I hele tiden har et fokus på din trivsel og udvikling. Et godt arbejdsliv betyder også tid til et liv ved siden af arbejdet. Derfor er det hybride og fleksible arbejdsliv vigtigt hos os; du har gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det.
Som ny medarbejder i vores store organisation sørger vi for et nøje tilrettelagt onboarding-forløb, hvor du bl.a. deltager i vores interne akademi, hvor du lærer hele organisationen bedre at kende. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og styrke dine færdigheder yderligere.
Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause og gode rammer.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.