Den helt rigtige anæstesisygeplejerske
Vi har lige ansat to dygtige anæstesisygeplejersker, men vi mangler fortsat dig! Stillingen er på fuld tid. Tiltrædelse fra 1. marts eller efter aftale.
Skal 2026 være året, hvor du rækker ud efter nye faglige udfordringer? Så er det måske dig vi leder efter. Bliv en del af et stærkt hold på 33 anæstesisygeplejersker i hjertet af Silkeborg!
På Operation & Dagkirurgi, Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet i Silkeborg søger vi dig, der…
… brænder for anæstesi, værdsætter faglig kvalitet og ønsker at gøre en reel forskel for patienterne – hver dag. På Regionshospitalet Silkeborg får du ikke bare et job, men et fællesskab, hvor faglighed, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Hos os er det gode arbejdsmiljø ikke bare en ambition – det er en integreret del af vores hverdag.
Vi prioriterer trivsel højt og skaber rum for både faglig fordybelse og plads til hinanden. Vi tror på, at når vi har det godt sammen, smitter det direkte af på vores patienter og den behandling og pleje vi yder.
Hvad kan du forvente hos os?
🔹 Et spændende og alsidigt arbejdsområde
Vi bedøver til en bred vifte af planlagte og komplekse ortopædkirurgiske indgreb. Vi møder patienterne i ambulatoriet til for-samtaler, vi assisterer til hjertestop, akutkald, skopier, MR-scanninger, samt DC-konverteringer.
🔹 Fokus på faglig og personlig udvikling
Vi investerer i kompetenceudvikling og skaber mulighed for både efteruddannelse og specialisering. Ligesom vi prioriterer tværfaglig simulationstræning minimum én gang i kvartalet.
🔹 Fleksibilitet og indflydelse på egen vagtplan
Vi respekterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv og gør os umage for at tilpasse arbejdstiden, så den passer til dig.
🔹 Et team med høj faglighed og stærkt sammenhold
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden – og hvor grin og kollegialt nærvær er en del af kulturen.
Vi søger dig, der…
- er autoriseret anæstesisygeplejerske (eller snart er færdiguddannet)
- trives i et miljø med både forudsigelighed og variation
- har lyst til at bidrage med faglighed og i fællesskabet
- værdsætter korte, effektive patientforløb af højeste kvalitet
💙 Regionshospitalet Silkeborg – tæt på både patienten og hinanden
Et mindre hospital med store ambitioner – og en arbejdsplads, hvor du bliver set, hørt og sat i spil.
Mød os på Instagram: Operation_Silkeborg
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Rikke Østergaard på 78418888, hvis du har spørgsmål til stillingen og har du lyst til at komme forbi og hilse på er det også en mulighed.
Langt de fleste af os holder dog jule og nytårsferie fra den 23. december og frem til mandag den 5. januar, og kan derfor kun træffes i et begrænset omfang 😊
Din ansøgning:
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den torsdage den 8. januar 2026.
Samtalerne er planlagt til fredag den 16. januar 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.