En fantastisk mulighed for at blive en del af teamet på Kørselskontoret i Holstebro
Vi søger snarest muligt, nye kollegaer til Kørselskontoret i Holstebro.
Stillingerne er på 37 timer.
Brænder du for service via telefonen, og kan du samtidig jonglere med administrative opgaver, kan det være, at det er dig, vi søger.
Kørselskontoret er en del af Præhospitalets AMK-Vagtcentral, som varetager al visitation af siddende og liggende patienttransporter i hele Region Midt - både de akutte og planlagte patienttransporter.
Kørselskontorets arbejdsopgaver er primært telefonisk visitering af patienter og elektronisk bestilling af kørsel med den siddende patientbefordring i Region Midt.
Derudover arbejder vi med administration af befordringstilskud.
Visitation til siddende patientbefordring foregår telefonisk med omfattende telefonisk kontakt med patienter og samarbejdspartnere på sygehusene.
Vi er en afdeling, der har telefonisk kontakt med mange forskellige målgrupper.
Sagsbehandling af befordringstilskud sker skriftligt.
Vi forventer at du:
- Er kontoruddannet, har erfaring med kundesupport eller lignende og har stor erfaring med administrative opgaveløsninger.
- Kan lide at arbejde med både afvekslende, men i særdeleshed også rutineprægede opgaver.
- Er smilende og kan lide at tale meget i telefon, måske mere end 80 opkald om dagen og forstår vigtigheden i anerkendende kommunikation.
- Har kendskab til at kunne sætte dig ind i samt oversætte lovgivning til praksis på ét givende område.
- Er serviceminded og har gode samarbejdsevner både overfor borger, samarbejdspartner interne og eksterne.
- Er møde stabil, har et godt humør og har lyst til at møde på arbejde hver dag og bidrage til fællesskabet ved at løfte i flok.
Vi kan tilbyde:
- 20 dygtige og gode kollegaer.
- Et team, hvor udvikling, kvalitetssikring og godt arbejdsmiljø vægtes højt.
- En afdeling med en uformel kultur med højt humør og god humor.
- En afdeling med et højt fagligt niveau.
- Et arbejde med stor frihed under ansvar.
- En organisation, der er præget af omskiftelighed og udvikling.
- Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 1. juli 2025.
Ansættelsessamtaler: Torsdag d. 3. juli 2025.
Ved behov kan man blive indkaldt til 2. samtale.
For yderligere information om stillingen kan du kontakte funktionsleder, Jonas Zinglersen pr. mail: jonzin@rm.dk eller på tlf.nr.: 92 44 30 47.