En sygeplejerske til Samsø Sundheds- og Akuthus, AUH
Samsø Sundheds- og Akuthus søger internt en engageret og fleksibel sygeplejerske til en fast stilling som behandlersygeplejerske.
Om Samsø Sundheds- og Akuthus
Samsø Sundheds- og Akuthus er et fælles sundhedstilbud mellem Samsø Kommune og Region Midtjylland, organisatorisk forankret under Aarhus Universitetshospital.
Huset rummer
- Akutmodtagelse med observationspladser
- Skadestue
- Røntgenfaciliteter med integreret traumestue
- Kommunale rehabiliterings- og korttidspladser
- Udekørende akutfunktion
- Telemedicinske tilbud
Vi modtager og behandler borgere med akutte skader og akut opstået sygdom – indtil de kan udskrives, eller overføres til fastlandet med færge eller helikopter. Samtidig varetager vi rehabilitering og pleje i tætte, sammenhængende patientforløb.
Lige ved siden af huset har øens praktiserende læger deres praksis og varetager den lægefaglige behandling på Samsø.
Om stillingen
Som behandlersygeplejerske arbejder du bredt på tværs af hele huset med
- Akut og subakut sygepleje
- Skadestuearbejde
- Observation og behandling af akutte patienter
- Blodprøvetagning og basale røntgenoptagelser
- Tværfagligt samarbejde med læger, konsulenter og kommunale funktioner
- Udekørende akutfunktion
- Sygeplejerske på korttidspladserne
Stillingen indeholder både vagter i afdelingen og rådighedsvagter, med fast planlagt fremmøde i skadestuen.
Uddannelse og oplæring
- Vi prioriterer grundig oplæring og kompetenceudvikling:
- Individuelt tilrettelagt sidemandsoplæring
- Introduktion til EPJ, XMO og vagtlægesystemet
- Oplæring i blodprøvetagning og analyse
- Oplæring i røntgen ved AUH
- Behandleruddannelse planlægges med opstart i efteråret 2026
Vi søger en sygeplejerske, der
- Er autoriseret sygeplejerske
- Har erfaring fra skadestue/akutområde – eller lyst til at lære
- Har brede kliniske kompetencer
- Trives med både planlagte og akutte opgaver
- Arbejder selvstændigt, men værdsætter tæt samarbejde
- Har gode kommunikative evner
- Er fleksibel og bidrager aktivt til teamet – fagligt og socialt
- Kendskab til EPJ og røntgen er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- En alsidig og fagligt udfordrende stilling
- Tid til patienterne og helhedsorienterede forløb
- Et nært, trygt og fagligt stærkt arbejdsmiljø
- Erfarne og engagerede kollegaer
- Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Ansættelse forudsætter tilfredsstillende autorisation og børneattest
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Iben Grosen, tlf.: 3038 71 75 - ️ ibsoer@rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.