Er du sygeplejerske med lyst til hurtigt patientflow og veltilrettelagte forløb?
Kan du lide velbeskrevne elektive ortopædkirurgiske forløb med afsæt i den enkelte patients sundhedskompetencer? Har du lyst til at gøre en forskel for vores patienter i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer? Så er det nu, du skal sende en ansøgning til os.
Ortopædkirurgisk Sengeafsnit/korttidsafsnit, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg søger 1 sygeplejerske i fast fuldtidsstilling pr. 1. august 2026.
Vi har hele tiden fokus på at optimere og udvikle vores forløb til gavn for patienten. Derfor, har du lyst at tage del i mange nye tiltag, der tager sit afsæt i gode ideer fra personalet, er denne stilling helt sikkert noget for dig.
Du skal arbejde med skiftende vagter primært dag-aften og har ca. 3 lørdage på en 12 ugers plan. Alle vagter er som udgangspunkt af 8 timers varighed. Du vil have tilknytning til vores sengeafsnit samt kortidsafsnit. Vi er et delvis døgnåbent afsnit, hvilket betyder at vi åbner mandag morgen kl.7.00 og lukker helt ned igen lørdag kl. 15.00.
Du har stor indflydelse på din fremmødeprofil. Vi har nedsat drift i skolernes ferier samt helt eller delvis lukket i helligdage.
Uddannelse af sundhedsfagligt personale udgør en stor del af vores daglige arbejde. Vi modtager sygeplejestuderende på flere niveauer samt social og sundhedsassistent elever i deres 3. praktik
Om afsnittet:
Ortopædkirurgisk afsnit består af:
- Døgnåbent sengeafsnit (mandag til lørdag) med 26 sengepladser
- Korttidsafsnit med 13 værelser
- Ortopædkirurgiske Klinikker (knæ, hofte, skulder, ryg og sår)
Vi modtager primært patienter til planlagt kirurgi med speciale indenfor:
- Rygoperationer
- Hofteoperationer
- Knæoperationer
- Skulder-og albueoperationer
- Infektionspatienter fra subspecialerne
Desuden modtager vi sub-akutte patienter inden for ovenstående specialer.
Personalegruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt serviceassistenter.
Vores hverdagsvision:
“Gennem stærkt fællesskab på tværs og godt humør, møder vi patienten med omsorg, respekt og høj faglighed – og giver en tryg og unik behandling”
Vi tilbyder:
- Vi har et solidt introduktionsprogram med stigende ansvar. Du får en mentor, og dine kommende kollegaer står i kø for at hjælpe dig godt i gang.
- En afdeling med godt humør
- Et godt arbejdsmiljø
- En afdeling med fokus på udvikling af sygeplejen og patientforløb
- Tværfagligt samarbejde med patienten i centrum
- Vi arbejder evidensbaseret
- Indflydelse på egen arbejdstidsplan
- Tildelt patientpleje/helhedspleje inden for eget kompetenceområde
- En flad ledelsesstruktur
Vi forventer en sygeplejerske:
- Der har autorisation som sygeplejerske uden anmærkninger
- Der er fleksibel og kreativ i opgaveløsningen og god til at se nye muligheder
- Der har en anerkendende tilgang
- Der er stolt af sit fag og kan agere som en god rollemodel
- Der kan agere og prioritere i en ofte travl hverdag med stort patientflow
- Der bidrager til et godt og positivt arbejdsmiljø, og indgår åbent i et mono- og tværfagligt samarbejde, hvor humor og hjælpsomhed er en central værdi
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
- Oversygeplejerske Hanne Møbjerg Andersen tlf. 78 41 61 70
- Oversygeplejerske Birgitte Mærsk Pank 78 41 61 88
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde elektronisk senest onsdag d. 27. Maj 2026. Ansættelsessamtaler vil finde sted tirsdag d. 9. juni 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.