Erfaren afdelingsleder med stærk faglighed og nærvær til Grankoglen i Allingåbro
Vil du være en del af et højt specialiseret tilbud, hvor faglighed, struktur og nærvær er nøgleordene?
Vil du være en del af et botilbud, som gør en forskel for en helt særlig målgruppe – mennesker med Prader Willi-Syndrom? Drømmer du om at bedrive nærledelse og samtidigt være en del af et fagligt stærkt ledelseshold? Så har vi et spændende job til dig.
Vi søger en afdelingsleder til Grankoglen, Allingåbro.
På Grankoglen bliver du en del af landets største botilbud til mennesker med Prader Willi-Syndrom. Et sjældent syndrom, som omkring 150 danskere lever med. Grankoglen er et højt specialiseret tilbud, hvor vores fokus er at få sundhedsindsatser og systematisk pædagogisk faglighed til at gå hånd i hånd med borgeren i centrum.
Som afdelingsleder har du det daglige ansvar for mindst to af Grankoglens 4 afdelinger. I alt har vi plads til 23 borgere og vi er ca. 80 medarbejdere. Du har nærledelse tæt på borgere og medarbejdere, mens tilbudslederen har det overordnede ansvar for Grankoglen. Som afdelingsleder referer du til tilbudslederen.
Du bliver en del af et stærkt lederfællesskab, hvor vi samarbejder om at skabe de bedste rammer for både borgere og medarbejdere i en tid præget af udvikling og forandring.
Om stillingen
Som afdelingsleder får du del i det daglige ansvar for driften af de afdelinger, du er leder af, med særligt fokus på fagligheden. Du vil være tæt på både borgere og medarbejdere og indgå i et stærkt lederteam med en anden afdelingsleder og en tilbudsleder. I hverdagen bliver du understøttet af Grankoglens arbejdstidsplanlægger og AC-medarbejder. Du refererer til tilbudslederen, som er en del af områdeledelsen i Specialområde Udviklingshandicap (SUA).
Vi tilbyder et meningsfuldt lederjob på et højt specialiseret tilbud, hvor du får mulighed for at præge den faglige udvikling, kvaliteten i indsatserne og den organisatoriske retning. Samtidig bliver du en del af en organisation med fokus på læring, refleksion og udvikling af praksis.
Om Grankoglen
Grankoglen er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA). Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. I SUA er vi optaget af at levere og udvikle indsatser til voksne mennesker med komplekse problemstillinger, som med udgangspunkt i borgerens ressourcer skaber udvikling til øget selvstændighed.
SUA består af fem tilbud geografisk spredt i Region Midtjylland. Vi har plads til 112 borgere og er alt i alt ca. 400 medarbejdere.
Vores arbejde bygger på et solidt fagligt fundament med afsæt i bl.a. KRAP og neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme, og vi er derudover i gang med implementeringen af LA2u.
Som en del af SUA, Specialområde Udviklingshandicap i Region Midtjylland, arbejder vi målrettet med at skabe udvikling og øget selvstændighed for voksne med komplekse støttebehov.
På Grankoglen vægter vi høj faglighed, ansvarlighed, ordentlighed og samarbejde højt. Vi arbejder systematisk med læring og udvikling med afsæt i data, erfaringer og refleksion over praksis, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Om ledelsesopgaven på Grankoglen
Som afdelingsleder er det din opgave at lede arbejdet med den daglige drift på 2 af Grankoglens afdelinger samt dagbeskæftigelsen. Du er en synlig og tilgængelig leder, som skaber retning gennem faglig sparring, nærvær og involvering af medarbejderne. Du skal kunne balancere drift, udvikling og medarbejdertrivsel og samtidig sikre kvalitet i opgaveløsningen.
Du skal være med til at sikre implementeringen af sikkerheds-, sundheds- og socialfaglige indsatser, og du skal lede arbejdet med at løse kerneopgaven ved at bringe medarbejdernes kompetencer i spil. Det gør du bl.a. ved:
Faglig ledelse af områderne faglighed, sikkerhed og sundhed:
- at have dagligt fokus på faglighed, sikkerhed og sundhed og samtidig sikre og udvikle kvaliteten af den pædagogiske og sundhedsfaglige praksis.
- at aktivere medarbejdernes faglighed og viden og skabe overensstemmelse mellem SUAs vision, Socialområdets vision og medarbejdernes faglige normer
- at sikre, at medarbejderne arbejder med afsæt i socialområdets politikker, procedurer og retningslinjer samt gældende lovgivning.
- at planlægge og afvikle relevante møder for afdelingen
- at sikre god introduktion til medarbejdere, herunder tilkaldevikarer og deltidsansatte tilknyttet Askegården
- at sikre læring med afsæt i data og viden fra fx magtanvendelser, VTC, UTH med mere
- at understøtte samarbejde med både interne som eksterne samarbejdspartnere
- At være med til implementeringen af LA2u
Personaleledelse:
- at fordele og tilrettelægge ressourcerne på afdelingen
- at arbejde for at skabe en god og attraktiv arbejdsplads med psykologisk tryghed
- at afholde sygefravær- og omsorgssamtaler samt årlige MUS-samtaler
- at håndtere ansættelser og øvrige personalesager i samarbejde med tilbudslederen.
Strategisk ledelse:
- at skabe en strategi og udviklingsplan med konkrete mål for den enkelte afdeling og for hele Grankoglen, som omsætter SUA’s organisatoriske knagerække og Socialområdets vision
- at omsætte Grankoglens faglige og organisatoriske retning til konkret praksis
- at bidrage til det tværgående ledelsesfællesskab i SUA
- har ledererfaring og trives med at være tæt på både fagligheden, medarbejderne og den daglige praksis
- har erfaring med mennesker med udviklingshandicap, autisme og komplekse problemstillinger – gerne med kendskab til PWS
- dhar forståelse for det specialiserede socialområde og betydningen af at forebygge kriminaliseret adfærd gennem målrettede faglige indsatser
- kan lede ind i en professionel kultur, hvor faglighed, refleksion og ansvarlighed er centrale værdier
- skaber ro, retning og overblik – også i komplekse situationer
- er struktureret, tydelig og tillidsvækkende i din ledelse
- kan sikre stabil drift og samtidig fastholde fokus på faglig udvikling og kvalitet
- hviler i din egen faglighed og bruger den som afsæt for at udvikle og lede andre
- har ordentlighed som en grundlæggende ledelseskompetence og møder borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere med respekt og integritet
- er nysgerrig, samarbejdsorienteret og bidrager aktivt til fællesskabet
- har en pædagogisk uddannelse
- har et højt refleksionsniveau og evner at omsætte refleksion til handling
Vi tilbyder
- et højt specialiseret fagligt miljø med engagerede kolleger
- et tæt lederfællesskab med sparring, supervision og støtte
- en arbejdsplads, hvor udvikling, faglighed og arbejdsglæde er prioriteret højt
- et introduktionsforløb og løbende ledersparring, som understøtter dig i lederrollen
- mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Grankoglen og bidrage aktivt til den faglige og organisatoriske retning
- en organisation med høj faglighed, stærke værdier og fokus på ledelsesudvikling
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: 06.09.2026
- Tiltrædelse: 01.11.2026
- Samtaler afholdes d. 11.09.2026 samt 14.09.2026. Ved 2. samtale vil der være case arbejde i forbindelse med samtalen.
- Du indgår i turnus med at være bagvagt uden for almindelig arbejdstid.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Vi er en røgfri arbejdsplads og indhenter altid straffeattest og referencer før ansættelse. Kørekort er en forudsætning.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Tilbudsleder Helle Vang Appelby, tlf. 61 35 05 07
Læs mere om Grankoglen og SUA på www.sua.rm.dk.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk