Erfaren antropologisk forsker med indgående viden om vægt, vejning og kropslige perspektiver med fokus på børn og unge samt erfaring med systemorienteret tilgang til forebyggelse, Steno Diabetes Center Aarhus - Aarhus Universitetshospital
Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) søger en erfaren og selvstændig antropolog til en tidsbegrænset stilling på 22 måneder. Du får et alsidigt og meningsfuldt job med mulighed for indflydelse på egne opgaver indenfor rammerne af to selvstændige forskningsprojekter, som du skal lede. Tiltrædelse 1. september 2025 eller snarest derefter.
Kort beskrivelse af stillingen
SDCA søger en erfaren antropolog med skarpe kvalitative kompetencer til at lede to selvstændige forskningsprojekter og at indgå i et tredje projekt:
- Det ene projekt handler om gennemførelse af et forskningsprojekt med fokus på kropslige perspektiver på fysisk og mental trivsel blandt efterskoleelever
- Det andet projekt er en fortsættelse af et eksisterende forskningsprojekt omhandlende vægt og vejning af elever i mellemtrin og udskoling hos skolesundhedsplejen.
- Det tredje projekt er en procesevaluering af systemorienterede metoder anvendt i projektet ’Lokalsamfund i Bevægelse’. Procesevalueringen bygger på interviews, observationer og survey. Dataindsamling er afsluttet.
Som forsker bliver du en del af et dynamisk miljø med tværfaglige medarbejder, som foruden klinisk personale og forskere består af medarbejdere med baggrund i bl.a. epidemiologi, folkesundhedsvidenskab, statskundskab og økonomi.
Dine arbejdsopgaver består bl.a. i
- Projektledelse af de to forskningsprojekter, herunder samarbejde med forskere fra andre forskningsinstitutioner og planlægge og gennemføre følgegruppemøder
- Vejledning af Ph.d. studerende og forskningsassistent tilknyttet forskningsprojekterne
- Planlægge og gennemføre feltarbejde på de to forskningsprojekter, analysere empiri herfra og inddrage relevante teoretiske perspektiver
- Analysere datamateriale fra procesevalueringen.
- Stå for skriftlig formidling og publicering af forskningsresultater i internationale peer reviewed tidsskrifter
- Formidle mundtligt til internationale konferencer samt nationale arrangementer.
Vores forventninger til dig er, at du har
- En uddannelse på ph.d. niveau indenfor antropologi og sundhedsvidenskab
- Et solidt akademisk fundament og erfaring med antropologiske kompetencer indenfor indsamling af empiri, analyse og formidling, herunder brug af Nvivo
- Erfaring med at inddrage børn og unge i antropologiske forskningsprojekter og de særlige etiske omstændigheder, der er knyttet hertil.
- Erfaring med procesevalueringer af systemorienterede interventioner
- Viden om forebyggelse af overvægt blandt børn og fremme af fysisk aktivitet blandt børn
- Gode samarbejdsevner både til kollegaer og eksterne, og at du tilgår andre med åbenhed og nysgerrighed
- Gode kommunikative kompetencer både i skrift og tale
- Erfaring med videnskabelig formidling
- Erfaring med det primære sundhedsvæsen
- Erfaring med evaluering af komplekse interventioner og/eller systemorienterede metoder.
Vi kan tilbyde
- Et dynamisk miljø af forskere (bl.a. klinisk medicin, epidemiologi og folkesundhedsvidenskab), klinisk personale (bl.a. læger, sygeplejersker og psykologer) og stabsansatte (bl.a. økonomi, statskundskab og sekretærer)
- En hverdag med et spændende, udfordrende og afvekslende job, hvor du får ansvar og mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Faglig sparring og et bredt arbejdsfællesskab med engagerede og tværfaglige kolleger
- Mulighed for at præge en højaktuel forskningsagenda om fremtidens sundhedsvæsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte forskningsprogramleder Jane Nautrup Østergaard på janeos@rm.dk eller 2388 2456.
Ansøgning
Send din ansøgning senest fredag den 11. juli 2025. Samtaler afholdes løbende.
Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget.
Medsend motiveret ansøgning (max 2 sider), CV, ph.d.-bevis og evt andre relevante dokumenter.
Læs mere
- Hjemmeside for Steno Diabetes Center Aarhus
- Afdelingsside for Steno Diabetes Center Aarhus (information til patienter)
- Region Midtjylland
- Aarhus Universitetshospital.
Om Steno Diabetes Center Aarhus
I Steno Diabetes Center Aarhus tror vi på, at alle mennesker med diabetes kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne frie valg gennem hele livet.
Steno Diabetes Center Aarhus er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med det formål at løfte diabetesindsatsen i Region Midtjylland til gavn for alle mennesker med diabetes.
Vi skal være drivkraften bag nyskabende tiltag og udviklingsprojekter i Region Midtjylland inden for behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde på diabetesområdet.
Visionen er at opbygge et internationalt anerkendt videns- og kompetencecenter, som udvikler diabetesbehandling i verdensklasse samt bidrager til mere forebyggelse, sammenhængende patientforløb og samarbejde på tværs i Region Midtjylland.
For at det kan lykkes, skal Steno Diabetes Center Aarhus være omdrejningspunkt for samarbejde med alle relevante parter inden for diabetesområdet på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis.
Steno Diabetes Center Aarhus er fysisk placeret ved Aarhus Universitetshospital. Her varetager her vi behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.
Læs mere om Steno Diabetes Center Aarhus her og følg med på LinkedIn og Twitter.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.