Erfaren forsker søges til forebyggelsesprojekter rettet mod voksne til Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital
Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) søger en erfaren og selvstændig forsker, som har en ph.d. eller tilsvarende, til en tidsbegrænset 3 årig forskerstilling med fokus på forebyggelsesprojekter (primært diabetes og hjertekarsygdomme) rettet mod voksne. Stillingen er på 37 timer og tiltrædelse 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Kort beskrivelse af stillingen
SDCA søger en forsker med skarpe kvantitative kompetencer til selvstændigt at gennemføre analyser i projekterne: "Men's Health Program", som er et samarbejde med flere professionelle fodboldklubber og kommuner og forskere fra Steno centrene i Danmark og "Tjek dit Helbred", som er en opfølgning på et kommunalt projekt, hvor voksne blev inviteret til helbredsundersøgelse.
Som forsker bliver du en del af et dynamisk miljø med tværfaglige medarbejdere, som foruden klinisk personale og forskere består af medarbejdere med baggrund i bl.a. epidemiologi, folkesundhedsvidenskab, statskundskab og økonomi.
Dine arbejdsopgaver består bl.a. i at
- Stå i spidsen for de kvantitative analyser
- Planlægge evalueringen af forebyggelsesprojekter
- Indgå i de respektive forskningsgrupper
- Afdække litteratur og evidens i nødvendigt omfang
- Udvikle spørgeskemaer
- Indsamle og strukturere data
- Arbejde selvstændigt på Danmarks Statistik med store datasæt
- Formidle og publicere forskningsresultater i internationale, peer reviewede tidsskrifter
- Stå for mundtlig formidling af resultaterne ved relevante arrangementer
Vores forventninger til dig er, at du har
- En sundhedsfaglig uddannelse på ph.d.-niveau, f.eks. folkesundhed
- Et solidt akademisk fundament og erfaring med kvantitative metoder inden for dataindsamling, analyse og formidling
- Gode kommunikative kompetencer – i både skrift og tale
- Erfaring med udformning og evaluering af forebyggelsesindsatser rettet mod voksne
- Grundig erfaring med videnskabelig formidling, herunder publikationer i internationale, peer reviewed tidsskrifter
- Gode samarbejdsevner både til kollegaer og eksterne, og at du tilgår andre med åbenhed og nysgerrighed.
Vi kan tilbyde dig
- En arbejdsplads baseret på en innovativ tilgang
- En dynamisk hverdag med et udfordrende og afvekslende job
- Faglig og personlig udvikling
- Et godt arbejdsfællesskab med engagerede kollegaer
Løn og ansættelsesvilkår
- Du skal kunne tiltræde 1. marts 2026 eller snarest derefter
- Stillingen er på 37 timer om ugen og er tidsbegrænset til 3 år
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
- Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
- Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Aarhus Universitetshospital
- Arbejdssted ved Steno Diabetes Center Aarhus, Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N.
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte enhedschef Annelli Sandbæk på anesnd@rm.dk.
Ansøgning
Send din ansøgning senest onsdag den 21. januar 2026.
Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget.
Læs mere
- Hjemmeside for Steno Diabetes Center Aarhus
- Afdelingsside for Steno Diabetes Center Aarhus (information til patienter)
- Drejebog for Steno Diabetes Center Aarhus
- Region Midtjylland
- Aarhus Universitetshospital.
Om Steno Diabetes Center Aarhus
I Steno Diabetes Center Aarhus tror vi på, at alle mennesker med diabetes kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne frie valg gennem hele livet.
Steno Diabetes Center Aarhus er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med det formål at løfte diabetesindsatsen i Region Midtjylland til gavn for alle mennesker med diabetes.
Vi skal være drivkraften bag nyskabende tiltag og udviklingsprojekter i Region Midtjylland inden for behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde på diabetesområdet.
Visionen er at opbygge et internationalt anerkendt videns- og kompetencecenter, som udvikler diabetesbehandling i verdensklasse samt bidrager til mere sammenhængende patientforløb og samarbejde på tværs i Region Midtjylland.
For at det kan lykkes, skal Steno Diabetes Center Aarhus være omdrejningspunkt for samarbejde med alle relevante parter inden for diabetesområdet på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis.
Steno Diabetes Center Aarhus er fysisk placeret ved Aarhus Universitetshospital. Her varetager her vi behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.
Læs mere om Steno Diabetes Center Aarhus her og følg med på LinkedIn og Twitter.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.