Ergoterapeut med interesse for neurorehabilitering søges til Specialområde Hjerneskade, Neurorehabilitering Midt i Hammel
Brænder du for neurorehabilitering, og vil du gøre en forskel for voksne med komplekse skader efter erhvervet hjerneskade? Har du stærke ergoterapeutiske og neurofaglige kompetencer, og trives du i et tværfagligt samarbejdsmiljø? Så har vi en spændende stilling til dig!
Vi tilbyder:
- Tid til kerneopgaven – rehabilitering med borgeren i centrum
- Faglige udfordringer og mulighed for at anvende og udvikle både faglige og personlige kompetencer
- Stor indflydelse på planlægning af dine opgaver og opfølgning på indsatser
- Løbende supervision og faglig vejledning
- Efteruddannelse indenfor neuropædagogik
- Et tværfagligt miljø, hvor samarbejdet omkring borgerne er i fokus, samtidig med plads til faglig fordybelse i egne opgaver
Vi søger dig, som:
- Har erfaring med neurorehabilitering
- Har viden og erfaring med dysfagi-screening og træning, herunder kendskab til FOTT og udarbejdelse af spisevejledninger
- Har kompetencer inden for udredning og træning af kognitive dysfunktioner
- Er fortrolig med at udarbejde ADL-vejledninger, døgnrytmeplaner og neuropædagogiske strategier
- Har erfaring i undersøgelse og træning med OE
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan indgå i tæt samarbejde med pårørende, hjerneskadekoordinatorer, sagsbehandlere m.fl.
Sådan arbejder vi
Vi arbejder med en borgercentreret og helhedsorienteret tilgang og støtter den enkelte borger i at vende tilbage til et aktivt og meningsfuldt liv. Det gør vi gennem målrettet fysisk, kognitiv og psykosocial træning baseret på neuropædagogiske og kompensatoriske strategier.
Rehabiliteringen er en koordineret samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagpersoner, og du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med neuropsykolog, terapeuter, (tale)pædagoger og plejepersonale.
Vi ser rehabiliteringsprocessen som en recovery proces, hvor der skabes sammenhæng mellem livet før og efter hjerneskaden.
Om Neurorehabilitering Midt
Neurorehabilitering Midt (NRM) er et midlertidigt rehabiliteringstilbud til borgere med moderat til svær hjerneskade i Region Midtjylland. Med udgangspunkt i kommunens handleplan og borgernes egne ønsker, konkretiserer vi indsatsen i en individuel plan.
Du bliver en del af en engageret og tværfaglig personalegruppe bestående af sundhedsfaglige, pædagoger, neuropsykolog, logopæder samt ergo- og fysioterapeuter. Alle arbejder ud fra et neuropædagogisk fundament, og vi prioriterer kompetenceudvikling og refleksion højt.
Neurorehabilitering Midt er en del af Specialområde Hjerneskade under Socialområdet i Region Midtjylland. Specialområde Hjerneskade består af otte døgntilbud og to dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade.
For mere information, kan du kontakte afdelingsleder Birgitte Nygaard Sommer på tlf. 21 13 36 30 eller på mail: birsom@rm.dk.
Du kan læse mere om Specialområde Hjerneskade på www.soh.rm.dk, samt om Neurorehabilitering Midt på https://www.soh.rm.dk/afdelinger/tagdakkervej_NRM/Neurorehabilitering_Midt/
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Du vil arbejde ud fra en fast vagtplan med skiftende dag-/aftenvagter, herunder ca. 6 aftenvagter i et 6-ugers rul og arbejde hver 3. weekend.
Ansøgningsfrist er den 15. juni 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Opstart efter aftale og senest 1. juli 2025.
Stillingen skal søges online via regionens hjemmeside: www.rm.dk/job. Gå ind under stillingsopslaget og følg linket til ansøgningsformularen.
Der ønskes medsendt uddannelsesbevis samt relevante referencer.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.