Faste deltidsmedarbejdere til weekendarbejde søges til Specialområde Udviklingshandicap, Nørholm i Herning.
Vil du arbejde i et højt specialiseret tilbud med stærk faglighed, tæt sparring og et godt socialt arbejdsmiljø? Så er det dig, vi søger!
Vi søger faste weekendafløsere med opstart hurtigst muligt. Dine vagter vil primært ligge i weekenderne, men der vil også være mulighed for enkelte vagter på hverdage. Som fast afløser på Nørholm er du selv med til at bestemme, om du ønsker at arbejde dag- eller aftenvagter.
Om Nørholm:
Nørholm i Herning er et højt specialiseret botilbud under Specialområdet Udviklingshandicap (SUA) i Region Midt. Nørholm består af fem afdelinger med i alt 35 pladser, samt et internt dagtilbud.
Om målgruppen på Nørholm:
Borgerne på Nørholm er alle voksne borgere over 18 år. De har alle et udviklingshandicap, og størstedelen har desuden en tillægsdiagnose inden for det sociale og/eller psykiatriske diagnosefelt. Flere af borgerne har foranstaltningsdomme eller behandlingsdomme.
Om tilgangen og opgaven:
På Nørholm arbejder vi med visionen om, at vi er trædesten i borgerens liv til øget selvstændighed. Der er stort fokus på borgerens selv- og medbestemmelse, som både medarbejdere og borgere undervises i.
Som afløser på Nørholm kommer du bl.a. til at arbejde med:
- At skabe professionelle relationer til borgerne
- At møde borgerne med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang
- Risikovurdering af borgere
Vores pædagogiske fundament bygger på relations- og udviklingspsykologi. Vi arbejder med KRAP, neuroaffektiv udviklingspsykologi, systemisk tankegang samt VUM (voksenudredningsmetoden). Vi er desuden i gang med at implementere LA2u – en metode, der styrker borgerinddragelse og trivsel. Vi har fokus på medarbejdernes sikkerhed og som medarbejder vil du få kursus i sikkerhed og Nænsom Nødværge.
Som afløser på Nørholm kommer du til at gennemgå et spændende introduktionsprogram, som sætter dig grundigt ind i arbejdet som afløser på Nørholm.
Vi forventer:
- At du møder borgerne med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang
- At du kan og vil samarbejde med det øvrige personale om de pædagogiske tilgange og metoder
- At du kan bevare overblikket i uforudsigelige og akut opståede situationer såsom udadreagerende adfærd
- At du er mødestabil og ansvarsbevidst
- At du har kørekort B
Mere om Nørholm:
På Nørholm har vi det gode arbejdsmiljø i centrum. Vi har en VI-kultur og hjælper hinanden på tværs af afdelinger og arbejdsopgaver. Vores arbejde bygger på ordentlighed, anerkendelse og samarbejde.
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jasper Nielsen på telefon 24249380.
Ansøgningsfrist: 21. september 2026
Samtaler: 25 september 2026
Opstart: 1. december 2026 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation. Stillingen er omfattet af reglerne for Ny Løn, hvorfor der kan forhandles tillæg for kvalifikationer.
Der indhentes reference og straffeattest inden endelig ansættelse.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk