Forskningsbioanalytiker til Øre-Næse- og Halskirurgi
Vi søger en forskningsbioanalytiker til vores forskningsenhed ved Universitetsklinikken for Flavour, Balance og Søvn, Regionshospitalet Gødstrup. Stillingen er på 11 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt.
Vi arbejder med høj kvalitet, bæredygtighed og gode patientforløb – med særlig vægt på patientens egen mestring og forskningsbaseret praksis. Vil du være med til at styrke dette arbejde og bidrage til et forskningsmiljø i vækst, så læs endelig videre.
Universitetsklinikken for Flavour, Balance og Søvn fungerer som nationalt og regionalt referencecenter for patienter med forstyrrelser i lugte-, smags-, balance- og søvnsansen. Klinikken kombinerer klinisk arbejde og forskning med fokus på diagnostik, behandling og forståelse af sensoriske og neurofysiologiske lidelser. Vores forskningsaktiviteter spænder fra biobank og laboratorieanalyser til patientnære studier og internationale samarbejder.
Arbejdsopgaver og kompetencer
Som forskningsbioanalytiker bliver du en central del af forskningsgruppen og får ansvar for håndtering og registrering af biologisk prøvemateriale i forsknings- og biobank-sammenhæng. Du deltager i laboratorieanalyser relateret til lugte- og smagssansen, herunder testning af lugte- og smagssansen, sikrer kvalitet og dokumentation i henhold til gældende standarder og bidrager til metodeudvikling og datahåndtering.
Vi søger en autoriseret bioanalytiker med erfaring fra laboratorie- eller forskningsarbejde. Du trives med ansvar, arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og har gode samarbejdsevner. Kendskab til patienter med lugte- og smagsforstyrrelser fra ØNH-området vil være en styrke.
Vi tilbyder
Et spændende og fleksibelt job i et aktivt universitetsklinik- og forskningsmiljø med tæt kobling til klinisk praksis. Du bliver en del af et tværfagligt team med fokus på samarbejde, kvalitet og innovation.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 11 timer pr. uge. Tiltrædelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
IT-kompetencer på brugerniveau forventes.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til
Professor Therese Ovesen, Universitetsklinikken for Flavour, Balance og Søvn, Regionshospitalet Gødstrup
Cheflæge Anne Louise Christensen, ørenæsehals kirurgisk afdeling, Regionshospitalet Gødstrup.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfristen er senest den 31.10.2025
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.