Fysioterapeut søges til Enhed for Personlighedsforstyrrelser.
I Enhed for Personlighedsforstyrrelser søger vi en fysioterapeut til en et-årig stilling. Stillingen er på 37 timer og til ansættelse pr. 1/8 2025 eller efter aftale.
Enhed for Personlighedsforstyrrelser tilbyder specialiseret ambulant behandling til patienter med personlighedsforstyrrelse. Enheden har ca. 30 medarbejdere med en tværfaglig sammensætning. Vi arbejder som et team, og behandlingen tilpasses patienternes funktionsniveau og evt. komorbide lidelser og består af psykoterapi, primært i gruppe, men også individuelt samt psykoedukation og medikamentel monitorering. Der arbejdes ud fra en psykoanalytisk orienteret referenceramme. Herudover varetager enheden flere undervisnings- og supervisionsopgaver, ligesom der i samarbejde med Aarhus Universitet løbende etableres forskningsprojekter vedrørende forståelse og behandling af personlighedsforstyrrelser.
Enhed for Personlighedsforstyrrelser er organisatorisk en del af Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse, der består af 3 specialiserede enheder under fælles ledelse: Enhed for Personlighedsforstyrrelser, Enhed for Selvmordsforebyggelse samt Sexologisk Enhed. Klinikken ledes af ledende psykologer Rikke Bøye, Kristina Jeppesen og Diane Andersen.
Vi har på nuværende tidspunkt ikke fysioterapeuter ansat i egen enhed. I forbindelse med indsats om nedbringelse af tvang, ønsker vi at udvikle vores behandlingstilbud med fysioterapeutisk behandling tilpasset vores målgruppe.
Som fysioterapeut kommer du til at indgå i et tværfagligt samarbejde med psykologer, ergoterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver, læger og sekretærer. Planlægning af behandlingen vil ske på behandlingskonference.
Fokusområder for stillingen vil være: Arbejde med nedbringelse af tvang igennem højere grad af kombineret tværfaglige behandlingsforløb. Arbejde med patienter som selvskade, samt deres kropslige respons og kropslige mestring. Behandling med fokus på hvorledes sansning og en bevidsthed om kropslige emotioner kan bidrage til at arbejde med følelseslivet. Arbejde med at bruge kroppen som en kilde til information og mestring. Arbejde med grænsesætning, energiforvaltning og selvregulering. Kropslig undersøgelse kan udgøre et supplement til psykopatologisk udredning.
Vi søger en fysioterapeut der:
- Har interesse for at arbejde med mennesker med personlighedsforstyrrelser og selvskade.
- Har erfaring fra psykiatrien.
- Kan lide at arbejde tværfagligt og er god til at samarbejde.
- Kan arbejde selvstændigt og er fleksibel.
- Har kendskab til BBA
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion og mentorforløb.
- Et udfordrende arbejde på et højt fagligt niveau.
- Mulighed for at udvikle og forme stillingen i enheden.
- Et godt tværfagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger.
- Gode faglige udviklingsmuligheder samt deltagelse i undervisning og supervision.
- Samarbejde med andre fysioterapeuter i ADA
Løn - og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende psykologer Rikke Bøye, Diane Andersen eller Kristina Jeppesen på tlf. 78472170
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Ansøgningsfrist
23.05.25
Ansættelsessamtaler forventes afholdt
03.06.25
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.