Fysioterapeut til barselsvikariat ved AUH, Fysio- og Ergoterapi afsnit 2, Hjertesygdomme
En kollega skal på barselsorlov. Derfor har vi mulighed for at byde en ny kollega indenfor i en stabil og udviklende gruppe af fysioterapeuter i barsels-perioden.
Stillingen er på fuld tid pr. 1. maj 2026 til 28. februar 2027 - med mulighed for forlængelse.
Om afsnit 2
Fysio- og Ergoterapi, afsnit 2, består af 24 fysioterapeuter, fordelt i to teams.
Afsnit 2 dækker fysioterapi til specialerne: Hjertesygdomme, Lungesygdomme, Hjertekirurgi, Lungekirurgi, Karkirurgi, Infektionssygdomme, Led og bindevævssygdomme, Hud og kønssygdomme samt Intensiv afdeling.
Kendetegnende for afsnit 2 er, at vi hjælper hinanden meget på tværs af specialerne inden for teamet, men også på tværs af de to teams. Både formiddag, men særligt i eftermiddagsbehandlingen, hvor respirationsfysioterapi er den primære intervention. Du vil oftest være tilknyttet en primær afdeling, men du vil i forbindelse med varierende patientmængde i specialerne og kollegaers frihed opleve at skulle behandle patienter på og tage ansvar for andre afdelinger.
Den aktuelle stilling planlægges med primær tilknytning til specialet hjertesygdomme.
Arbejdsopgaverne er primært centreret om indlagte patienter, herunder
- mobilisering, instruktion og træningsvejledning
- vurdering af funktionsevne og udarbejdelse af genoptræningsplaner til indlagte patienter
- varetagelse af respirationsfysioterapi til indlagte patienter
- afklaring af behov for hjælpemidler under indlæggelse og ved udskrivelse
- tværfagligt samarbejde med ergoterapeuter, sygeplejersker, læger og sekretærer
- medansvar for udvikling af de faglige indsatser, nye arbejdsgange, patientinformationsmateriale og e-dok materiale
- deltagelse i specialiseret genoptræning med hjerterehabilitering
- efter oplæring varetagelse af testning af hjertepatienter, mhp. holddeltagelse og i forbindelse med projekt
Arbejdstid
Arbejdstiden vil være i tidsrummet mellem kl. 08.00-15.24 på hverdage.
Du vil desuden indgå i afsnittets vagtarbejde med weekend-/helligdagsvagter fra kl. 8.00-15.24, ca. hver 4-5 uge.
Supplerende vikariat
Udover barselsvikariat har vi et vikariat til besættelse af 5 mdr. varighed, med start 1.6. eller 1.8. Dette vikariat vil have tilknytning kombineret ved lungesygdomme og de kirurgiske specialer.
Vi kan tilbyde dig
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, et højt fagligt niveau og fokus på et godt arbejdsmiljø. Du får erfarne og engagerede kolleger, der brænder for deres specialer, og der vil være mulighed for faglig og personlig udvikling. Alle i afsnittet bidrager til at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø med imødekommenhed, engagement, humor og plads til forskellighed.
Vores forventninger til dig er at
- du har gerne klinisk erfaring fra hospitalsverdenen, og det er vel set hvis du har erfaring med respirationsfysioterapi
- du er effektiv og præcis i kommunikation både skriftligt og i samtale med patienter, pårørende og kolleger. Det vil være en fordel, at du har erfaring med dokumentation i Midt-EPJ
- du engagerer dig i dine arbejdsopgaver og i din arbejdsplads, og du er fleksibel ift. at få arbejdsdagen til at gå op. Du skal kunne lide at have travlt, evne at jonglere med patienter i forskellige specialer og kunne løfte i flok
- du er samtidig initiativrig, når der skal løses andre opgaver end de patientrelaterede og evner at udnytte tiden til også at nå disse opgaver
- du har gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt og anser samarbejdet for at være afgørende for den bedste patientbehandling
- du er positivt ladet og værdsætter en anerkende og nysgerrig tilgang til relation, samarbejde og udvikling
- Ansøgere med noget særegent ekstra at byde ind med vil blive positivt bemærket
Om afdelingen
Fysio- og Ergoterapi er en centralt organiseret afdeling og en attraktiv arbejdsplads med ca. 200 kompetente og engagerede medarbejdere. Vi har et stærkt fagligt fællesskab med terapeutfaglig funktionsleder tæt på den enkelte medarbejder. Vi er ca. 120 fysioterapeuter og 45 ergoterapeuter, en terapeutfaglig afdelingsledelse, en funktionsledergruppe, stab, forskningsenhed, kliniske undervisere og en sekretærgruppe.
Den strategiske ambition for AUH er at være Danmarks komplette hospital på højeste internationale niveau og et stærkt universitetshospital for hele Danmark. I Fysio- og Ergoterapi understøtter vi denne ambition med blandt andet vores forsknings- og udviklingsstrategi, og vi har både forskere og udviklingsterapeuter ansat.
Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel ergoterapeut- som fysioterapeutstuderende. Det er derfor en naturlig del af vores hverdag at vejlede studerende og inddrage dem i arbejdet.
For yderligere oplysninger om afdelingen se her.
Læs mere om vores introduktionsprogram til nyansatte her
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en gyldig autorisation. Er du endnu ikke færdiguddannet, kan du skrive 0000 ved autorisationsID.
Har ovenstående vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte ledende terapeut Carsten Bugtrup Jensen på mail carsjn@rm.dk eller 7170 1487 for yderligere oplysninger om stillingen.
Ansøgningsfrist d. 16.marts 2026.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 23. marts 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.