Handlekraftig serviceassistent søges til Indkøbsafdelingen (Barselsvikariat)
Har du lyst til et fysisk aktivt job, hvor du gør en vigtig forskel – og samtidig bliver en del af et godt kollegialt fællesskab? Vi søger en uddannet eller ufaglært serviceassistent til vores indkøbsafdeling.
Om jobbet
Vi har brug for en frisk og arbejdsom kollega, der har lyst til at tage fat og bidrage til, at hverdagen glider effektivt og smidigt. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden, har høj arbejdsmoral og vægter det gode arbejdsmiljø højt.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Påpladslægning af varer og linned på hospitalets afdelinger
- Opgaver i vores vaskeri
- Håndtering af diverse ad hoc-opgaver, fx afhentning og levering af varer
Der er tale om en fysisk krævende stilling, hvor det er vigtigt, at du trives med at være i bevægelse det meste af dagen.
Vi lægger vægt på, at du:
Er handlekraftig og tager ansvar
Er stabil, møder til tiden og tager dine opgaver seriøst
Er en positiv og samarbejdsvillig kollega
Kan arbejde selvstændigt og har overblik i en travl hverdag
Har lyst til at være en del af et fagligt og socialt fællesskab
Vi tilbyder:
En arbejdsuge på 37 timer
Arbejdstid: Mandag–torsdag kl. 08.00–15.30 og fredag kl. 08.00–15.00
6 uger om året vil arbejdstiden hedde 06.15-13.45, fredag 06.15-13.15
Grundig oplæring
En arbejdsplads med fokus på trivsel og samarbejde
Løn i henhold til gældende overenskomst
Opstart: hurtigst muligt
Vikariat udløber: 1/4 2027
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte servicechef Mads Kirk på telefon 21 17 14 02.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.