Initiativrig forretningsanalytiker til ERP-projekt i Region Midtjylland
Vil du være med til at skabe målbare forbedringer i både økonomi og drift? Hos os får du en central rolle i at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt – først gennem stærk økonomistyring, senere gennem optimering af indkøb og logistik. Dine indsatser gør en konkret forskel: bedre beslutningsgrundlag, færre forsinkelser og lavere omkostninger.
Vi står foran implementeringen af et nyt ERP-system i Region Midtjylland, og som forretningsanalytiker bliver du bindeleddet mellem forretning og Digitalisering og It. Din opgave er at sikre, at de tekniske løsninger bygger på velfunderede analyser, og at behov og krav er klart formuleret og forankret i organisationen.
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor samarbejde, engagement og godt humør er i centrum. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med projektledere, procesansvarlige, faglige eksperter og slutbrugere for at sikre, at løsningerne bygger på reelle behov og praksisnær viden. I samspil med kolleger, administrative medarbejdere og andre faggrupper skal du designe og understøtte forretningsprocesser, der skaber værdi og sammenhæng for hele organisationen.
Kerneopgaver, du bliver en del af
- Økonomi og beslutningsgrundlag
Du får en central rolle i budget, økonomiopfølgning og regnskab. Gennem analyser og modeller omsætter du forretningsbehov til et klart og rettidigt ledelsesoverblik. Det giver et solidt beslutningsgrundlag og sikrer, at ressourcerne bruges effektivt.
- Indkøb og logistik
Du er med til at optimere indkøb og logistik ved at forkorte lagertider, sikre rettidig levering af kritiske varer og undgå dyre udsættelser af operationer. Selv små forbedringer kan få stor betydning – både økonomisk og i medarbejdernes hverdag.
- Analyse og procesudvikling
Du indsamler og dokumenterer forretningskrav på tværs af funktioner og omsætter dem til konkrete løsninger. Med workshops, procesbeskrivelser og dialog med både forretning, teknik og datafolk skaber du et klart målbillede, så krav, processer og data er på plads – og analyser, effektivisering og brugertilfredshed omsættes til reel værdi.
- Systemer og samarbejde
Vi arbejder med ERP og andre administrative systemer. Din opgave er ikke blot at bruge systemerne, men at få dem til at arbejde for os. Du skaber overblik, bygger bro mellem forretning og udvikling og sikrer sammenhæng mellem data og processer i de tekniske løsninger.
For at lykkes i jobbet, krævet det at du har...
- erfaring med proceskortlægning og -modellering
- erfaring i rollen som facilitator af workshops med forretningseksperter og brugere, hvor du formår både at se og håndtere et bredt interessentbillede
- kendskab til til ERP-implementeringer, f.eks. SAP, Dynamics eller lignende, eller erfaring med større offentlige it-projekter
Hvorfor vælge et job som forretningsanalytiker hos os?
Når du arbejder i Region Midtjylland, er du med til at gøre en reel forskel. Dine kompetencer bruges i en sektor, hvor it, økonomi og processer understøtter patientbehandling, redder liv og skaber bedre rammer for både patienter og medarbejdere.
Her får dit arbejde tydelig mening: Du er med til at sikre, at sundhedsvæsenet hænger sammen, at ressourcer bruges klogt, og mindske forsinkelser for patienter. Det er en arbejdsplads, hvor du kan være stolt af det aftryk, du sætter hver dag.
Fleksibelt arbejdsliv og løbende fokus på din udvikling
Du bliver en del af Arkitektur-teamet i Digitalisering og It i Region Midtjylland.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en arbejdsuge på 37 timer, mulighed for hjemmearbejdsdage flere gange i ugen, betalt frokostpause, gode parkeringsmuligheder og letbane lige udenfor kontoret, en uhøjtidelig atmosfære med højt til loftet og et godt sammenhold.
Vi har fokus på at være et lærende og udviklende fællesskab med nærværende ledelse, fokus på faglighed, tillid, engagement gode løsninger.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte en af følgende personer:
- Leder af Arkitektur Henrik Hammer Jordt, 4087 7517 / henrik.jordt@stab.rm.dk
- Kontorchef, Økonomi, Anders Porse, 2677 0236 / anders.porse@srm.dk
Ansøgningsfrist: Senest den 29. august 2025 . Vi forventer at holde samtaler løbende, og du må inden da forvente at udfylde en fokusprofil.
Bliv en del af Digitalisering og It
Region Midtjylland Digitalisering og It er med mere end 600 ansatte en af landets største digitaliserings- og it-afdelinger. Vi drifter en meget bred portefølje af teknologier i alle lag, konsolideret i moderne tier tre datacentre. Hvis du er du på udkig efter et stærkt målfællesskab i en organisation hvor du virkelig kan gøre en forskel og samtidig blive dygtigere i et stærkt fagligt miljø, så er Digitalisering og It i Region Midtjylland måske stedet for dig.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.