Jurist med interesse for udbudsret – gerne med praktisk erfaring.
Har du stærke kompetencer inden for udbudsret og lyst til at arbejde med samfundsrelevante opgaver i en offentlig kontekst? Har du samtidig interesse for ejendomsområdet og for samarbejde på tværs af organisatoriske enheder – så er det dig, vi leder efter!
I Region Midtjylland står vi foran en øget mængde af udbudsretlige spørgsmål og opgaver i forbindelse med vores byggeprojekter. Vi har derfor brug for en dygtig og engageret jurist med interesse for udbudsret, byggeri og kontraktret, der kan tage teten og sikre fremdrift i tæt samarbejde med kollegaer, interne og eksterne aktører.
Hvem søger vi?
Vi søger en kollega, der kan drive og strukturere arbejdet med de udbudsretlige processer ved regionens byggeprojekter.
Det drejer sig både om store enkeltstående projekter som fx Dansk Neuroforskningscenter 2.0 i Aarhus, men også de løbende ny-, ombygnings- og renoveringsprojekter, som regionen i de kommende år står overfor som følge af Sundhedsfonden. Region Midtjylland står her foran en historisk byggeindsats med investeringer på over 1 mia. kr. årligt de næste 10 år.
Du vil blive en del af Privatretlig Enhed i Juridisk Kontor, men du vil samtidig få et tæt samarbejde med Byggeri og Ejendomme, hvor de større byggeprojekter er forankret. Du vil også få et netværk med Indkøb og Medicoteknik, hvor regionens øvrige udbudsjurister er forankret.
På grund af din dybe involvering i de enkelte projekter vil du også komme til at arbejde med juridiske problemstillinger af mere entrepriseretlig og kontraktretlig karakter.
Dine primære arbejdsopgaver bliver derfor juridisk rådgivning og sagsbehandling, hvor du kommer til at arbejde med:
- Udbudsret i vid forstand, både generel rådgivning om udbudsstrategier m.v., men også håndtering og udarbejdelse af udbudsgrundlag og dokumenter,
- Rådgivning om entrepriseretlige forhold,
- Aftale- og kontraktret, f.eks. gennemgang, forhandling og fortolkning af aftaler,
- Facilitering af dialog med eksterne juridiske rådgivere på de større og mere komplicerede projekter.
Din endelige opgaveportefølje afhænger af dine kompetencer og interesseområder.
Din baggrund
Du har interesse for udbudsret, privatret og offentlig forvaltning, ligesom du har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation, som nyder offentlighedens interesse – også indenfor vores arbejdsområder. Det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret og er både resultat- og løsningsorienteret, da vi ofte arbejder med komplekse problemstillinger og skarpe deadlines.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.,
- Har erfaring inden for de ovenfor nævnte områder,
- Er i stand til at samarbejde på tværs af organisationens afdelinger, hierarkier og faggrupper,
- Har et godt humør, gåpåmod og lysten til at være en del af et uhøjtideligt og kollegialt miljø med høje faglige ambitioner.
Hvem er vi
Juridisk Kontor er en del af Regionssekretariatet i Region Midtjylland. Kontoret består af 53 medarbejdere, herunder 35 jurister. Vi rådgiver bredt inden for stort set alle retsområder og fungerer i praksis som Region Midtjyllands interne advokatkontor. Vi fører som udgangspunkt også selv de retssager, som involverer regionen.
Regionssekretariatet varetager sekretariatsbetjeningen af Regionsrådet og direktionen samt koordinerer den samlede regionsadministration.
Du vil blandt andet få et tæt samarbejde med Byggeri og Ejendomme, som varetager regionens større og mere komplekse byggeprojekter, samt opgaver omkring ejendomsforvaltning, energi og bæredygtighed. Her er ca. 40 gode kollegaer, delvist med fysisk arbejdsplads i Regionshuset Viborg, og delvist på regionens hospitalsenheder.
Region Midtjylland er en attraktiv og familievenlig arbejdsplads med gode kollegaer, hvor du får indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde og gode muligheder for hjemmearbejde. Vi lægger stor vægt på, at du får både faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder.
Løn· og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Ansøgningsfrist er den onsdag den 7. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. og 13. januar 2026.
Forventet tiltrædelse den 1. marts 2026 eller snarest derefter. For rette ansøger er der mulighed for indplacering på konsulentniveau.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte følgende for yderligere oplysninger om stillingen:
Juridisk chefkonsulent Klaus Paulsen på tlf.: 24 78 64 97
Bygningschef, Byggeri og Ejendomme Torben Agerkilde på tlf.: 21 52 63 24
Kontorchef, Juridisk Kontor Tina Leutholtz på tlf.: 20 33 08 91
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.